SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Til gensynsfodbold i Sverige DEL 2 (SydSiden Online)

skrevet af --Jimmi-- Hjemmeside E-mail, Skibby, , 02.08.2005, 14:03

Da man kun kunne skrive 5000 tegn pr indlæg følger her DEL 2:


.....Hvis man skal skrive lidt om spillet på banen, er jeg igen rimelig skuffet. Der her var en kamp mellem nr. 1 og 2 i den svenske liga, men spillet var meget langsomt og ideforladt.

Helsingborg styrede det mest, specielt i 1.halvleg, hvor DIF var sjældne gæster på hjemmeholdets banehalvdel. 2.halvleg blev mere lige, og HIF’s målmand havde flere gode redninger. Det var dog fuldt fortjent at HIF kunne trække sig ud af kampen med en 2-0 sejr, hvoraf specielt det første mål var rigtig flot.

En niveauet hos de to hold var meget lavt. Jeg ved godt at de svenske hold generelt klarede sig bedre end de danske i Royal League. Men spillede HIF og DIF i den danske liga, ville de ganske enkelt ikke komme i RL, de ville nemlig ikke slutte i top 4, sådan som jeg ser det.

Sidst men ikke mindst lykkedes det os efter kampen, at hilse at Andreas Jakobsson, det blev dog ikke mere til et enkelt vink under et interview, da han skulle hurtigt videre, i bad og op til den efterfølgende fælles-spisning.

Vi nåede også kort at sige hej og tillykke med sejren til Peter Graulund, men det bedste ved hele turen til Sverige, var de 5 minutter vi fik sammen med Mattias Jonson. Vi havde af de svenske vagter fået lov, at vente ved Djurgårdens spillerbus, og Jonson havde heldigvis tid til en lille snak. Han gav os alle fem hånden, og spurgte til hvordan vi havde det og ønskede tillykke med Brøndbys gode spil, hvilket han med et grin konstaterede, selvfølgelig skyldes de to stærke svenske spillere i klubben.

Vi spurgte ham til hans ophold i Norwich, og så forsvandt smilet hurtigt igen. Han fortalte at det havde været et meget hårdt år, med nedrykning og svigende præstationer. Han var enormt glad for at være hjemme i Sverige, og specielt ”er det dejligt, at være hjemme hos mor igen”, som han nu selv sagde det, og som kom smilet da også frem igen.

Det gjorde det også det da vi spurgte om Brøndby havde været et emne, da han havde bestemt at han ville væk fra Norwich. Mattias fortalte at interessen fra hans side bestemt var tilstede, men at Brøndby ikke havde meldt sig på banen. Men som han sagde ”Jeg er jo kun 31 år, og vil meget gerne spille i Brøndby igen, så man ved jo aldrig”.

Herefter skulle han skynde sig ind i bussen, hvor stemningen efter et 2-0 nederlag formentlig ikke var den bedste.



Jeg kan bestemt anbefale jer andre, at tage til fodbold i Sverige. Men undlad at forvente for meget, for så bliver i skuffet. Men det var nu alligevel sjovt, at opleve en anderledes fodboldkultur. Og så selvfølgelig herligt, at hilse på et par af de gamle profiler, som han givet os så mange gode oplevelser tidligere.

---
"Når Daniel Agger har spillet 10 kampe for Brøndby, taler ingen længere om Andreas Jakobsson" T.Køhlert

Johan Elmander - det bedste køb i Brøndbys historie! Jeg sagde det jo!

Synes godt om (0) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580409 indlæg i 27828 tråde, 12751 registrerede brugere, 349 brugere logget ind(1 registrerede, 348 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^