--Jimmi--

Skibby, 02.08.2005, 14:02
 |
Synes godt om (0) |
 |
Synes ikke om (0) |
|
Til gensynsfodbold i Sverige DEL 1 (SydSiden Online) |
|
Jeg var tilstede på Olympia i går til den svenske ”Seriefinale”, og vil gerne dele nogle af mine observationer fra en noget speciel oplevelse med jer andre.
Jeg har tidligere været til fodbold i Sverige, på Malmø Stadion. Men kampen i går var min første på ærkerivalen Helsingborgs hjemmebane Olympia.
Som jeg vil beskrive længere nede, havde jeg (vi) fornøjelse af at møde flere af de tidligere Brøndby-spillere efter kampen.
Hvis man skal beskrive stemningen, så var der ikke meget at råbe hurra for, når man tænker på at det var en ”Seriefinale”, som svenskerne selv kaldte kampen. Der var 16.000 tilskuere på plads, men alt for få gange var der virkelig kog på. Hjemmeholdet lavede en udmærket, men noget ustruktureret tifo, med tre store rulleflag der dække hele den ene endetribune.
Gæsterne brillerede med en ”badetøjstifo”, hvor alt fra badebolden, til oppustelige ænder hoppede op og ned på tribunen. Det så meget festligt ud.
Kampen blev indledt med den svenske nationalsang, hvilket virkede lidt besynderligt, da Helsingborg slår meget på at de er fra Skåne. Det var da også kun Djurgårdens fans, der primært sang med.
Apropos stemningen, så oplevede jeg noget af det meste pinlige i min tid med live fodbold på stadion. På Olympia’s storskærm, (hvor hele kampen i øvrigt blev vist med gentagelser af nøglesituationer), kom der ved hjørnespark, frispark osv. en lille mand frem på, der med hans hænder indikerede, at nu skulle der altså klappes. Det samme skete, hvis ”han” ønskede at folk skulle op og stå. (kan bl.a. ses på billede nr. 1 længere nede)
I det hele taget virkede det som om, at fodbold i Sverige er ligesom at gå i biografen. Konstante reklamer i højtalerne, når der ikke blev spillet fodbold. Og vi fik mange lange blikke, når vi under kampen valgte at snakke sammen. Det tror jeg ikke var helt normalt. Ligesom det ikke var, da vi hentede sodavand midt under kampen. Folk undrede sig over at vi ville igennem, og der stod ingen klar i boden til at ekspederer. De sad og så kampen på fjernsyn ude foran.
Det virkede som om, at her ser man fodbold i 2x45 minutter, og så kan man på i boden og snakke i pausen. I øvrigt var der også rygeforbud på stadion.
Den egentlig grund til at jeg sammen med fire andre tog over og så Helsingborg-Djurgården, var selvfølgelig det faktum at begge hold havde tidligere Brøndby-spillere på holdet.
To af de mest sympatiske spillere, der har båret den gule trøje, Andreas Jakobsson og Mattias Jonson debuterede for hver deres nye klub. Og begge var i den grad i fokus på hver sin måde, ligesom Babis Stefanidis var det hos hjemmeholdet.
Andreas Jakobsson spillede hele kampen for HIF, og gjorde ikke så meget væsen af sig, men spillede med vanlig ro og overblik, og havde et enkelt farlig forsøg direkte på frispark. Han fik dagens største bifald ved opråb af startopstillingen, og da spillere enkeltvis blev præsenteret inden kampstart.
For Helsingborg spillede Peter Graulund også hele kampen, mere eller mindre anonymt, mens Stefanidis fik en halv time, og gjorde mere væren af sig, end jeg nåede af se ham gøre i Brøndby, men flere frække driblinger. Han tiltrak sig stor opmærksom hos Djurgårdens tilrejsende fans. Babis forlod jo Stockholm-klubben med prædikatet ”grådig” på sig. Der blev piftet af ham ved hver en boldberøring, og da han mod slutningen skulle sparke hjørnespark lige ud for Djurgårdens fans, blev han bombarderet med mønter, flasker og andet kasteskyts.
Hos Djurgården fik Mattias Jonson det meste af 2.halvleg, og han kom hurtig i fokus. Jonson var på forhånd ikke specielt vellidt, da han er tidligere Helsingborg-spillere, og hjemmeholdets fans havde nok hellere set ham i rødt, end i lyseblå. Efter et rimelig groft frispark, blev Jonson offer for en konstant buh’en ved hver en boldberøring i resten af kampen.
Så man kan i den grad sige at de fem tidligere Brøndby-spillere kom i fokus, på hver sin måde. (mere om dem senere……)
LÆS DEL 2, bl.a. med vores møde med Mattias i næste indlæg, man må åbenbart kun skrive 5000 tegn pr indlæg!
Jeg fik også taget nogle få billeder:
HIF tifo
HIF tifo
DIF tifo
Andreas Jakobsson
Lantz, Jonson og Andreas i deres unge HIF-dage
Andreas i Helsingborg-trøjen:
![[image]](http://expressen.se/content/1/c6/41/32/84/770b68b4.jpg)
Jonson i Djurgården-trøjen:
![[image]](http://www.aftonbladet.se/sport/0508/02/SPORT-02s80-jonsson-246_368.jpg)
Der var læses mere om kampen på aftonbladet.se og Expressen.se --- "Når Daniel Agger har spillet 10 kampe for Brøndby, taler ingen længere om Andreas Jakobsson" T.Køhlert
Johan Elmander - det bedste køb i Brøndbys historie! Jeg sagde det jo! |
--Jimmi--

Skibby, 02.08.2005, 14:03
@ --Jimmi--
 |
Synes godt om (0) |
 |
Synes ikke om (0) |
|
Til gensynsfodbold i Sverige DEL 2 |
|
Da man kun kunne skrive 5000 tegn pr indlæg følger her DEL 2:
.....Hvis man skal skrive lidt om spillet på banen, er jeg igen rimelig skuffet. Der her var en kamp mellem nr. 1 og 2 i den svenske liga, men spillet var meget langsomt og ideforladt.
Helsingborg styrede det mest, specielt i 1.halvleg, hvor DIF var sjældne gæster på hjemmeholdets banehalvdel. 2.halvleg blev mere lige, og HIF’s målmand havde flere gode redninger. Det var dog fuldt fortjent at HIF kunne trække sig ud af kampen med en 2-0 sejr, hvoraf specielt det første mål var rigtig flot.
En niveauet hos de to hold var meget lavt. Jeg ved godt at de svenske hold generelt klarede sig bedre end de danske i Royal League. Men spillede HIF og DIF i den danske liga, ville de ganske enkelt ikke komme i RL, de ville nemlig ikke slutte i top 4, sådan som jeg ser det.
Sidst men ikke mindst lykkedes det os efter kampen, at hilse at Andreas Jakobsson, det blev dog ikke mere til et enkelt vink under et interview, da han skulle hurtigt videre, i bad og op til den efterfølgende fælles-spisning.
Vi nåede også kort at sige hej og tillykke med sejren til Peter Graulund, men det bedste ved hele turen til Sverige, var de 5 minutter vi fik sammen med Mattias Jonson. Vi havde af de svenske vagter fået lov, at vente ved Djurgårdens spillerbus, og Jonson havde heldigvis tid til en lille snak. Han gav os alle fem hånden, og spurgte til hvordan vi havde det og ønskede tillykke med Brøndbys gode spil, hvilket han med et grin konstaterede, selvfølgelig skyldes de to stærke svenske spillere i klubben.
Vi spurgte ham til hans ophold i Norwich, og så forsvandt smilet hurtigt igen. Han fortalte at det havde været et meget hårdt år, med nedrykning og svigende præstationer. Han var enormt glad for at være hjemme i Sverige, og specielt ”er det dejligt, at være hjemme hos mor igen”, som han nu selv sagde det, og som kom smilet da også frem igen.
Det gjorde det også det da vi spurgte om Brøndby havde været et emne, da han havde bestemt at han ville væk fra Norwich. Mattias fortalte at interessen fra hans side bestemt var tilstede, men at Brøndby ikke havde meldt sig på banen. Men som han sagde ”Jeg er jo kun 31 år, og vil meget gerne spille i Brøndby igen, så man ved jo aldrig”.
Herefter skulle han skynde sig ind i bussen, hvor stemningen efter et 2-0 nederlag formentlig ikke var den bedste.
Jeg kan bestemt anbefale jer andre, at tage til fodbold i Sverige. Men undlad at forvente for meget, for så bliver i skuffet. Men det var nu alligevel sjovt, at opleve en anderledes fodboldkultur. Og så selvfølgelig herligt, at hilse på et par af de gamle profiler, som han givet os så mange gode oplevelser tidligere. --- "Når Daniel Agger har spillet 10 kampe for Brøndby, taler ingen længere om Andreas Jakobsson" T.Køhlert
Johan Elmander - det bedste køb i Brøndbys historie! Jeg sagde det jo! |
haldur

02.08.2005, 14:09
@ --Jimmi--
 |
Synes godt om (0) |
 |
Synes ikke om (0) |
|
Til gensynsfodbold i Sverige DEL 2 |
|
super fed artikel....
godt indlæg....
....hvorfor fanden hentede vi ikke jonson hjem... ;( |
Lazio

02.08.2005, 14:17
@ haldur
 |
Synes godt om (0) |
 |
Synes ikke om (0) |
|
Til gensynsfodbold i Sverige DEL 2 |
|
God artikel Jimmi
Det er sgu sjovt at de danske klubber ofte har problemer med de svenske når man spiller imod dem, hver gang en dansker er ovre og se en kamp er det altid samme konstatering. Kedelig og langsom fodbold. |
EvRo
02.08.2005, 14:33
@ haldur
 |
Synes godt om (0) |
 |
Synes ikke om (0) |
|
Til gensynsfodbold i Sverige DEL 2 |
|
» super fed artikel....
» godt indlæg....
»
» ....hvorfor fanden hentede vi ikke jonson hjem... ;(
Ja godt arbejde Jimmi
Hvorfor vi ikke hentede Jonson hjem: Link |
--Jimmi--

Skibby, 03.08.2005, 14:07
@ --Jimmi--
 |
Synes godt om (0) |
 |
Synes ikke om (0) |
|
Lidt flere billeder.. |
|
...og lige til "HMJ"..: Ja vi lagde også mærke til politiet's helikoper, og de mange hunde, flere af dem ved mundkurv på, ved indgangen!
Det så meget voldsomt ud, men optræk til ballade så vi slet ikke..
Men son beskrevet i overskriften, lige lidt flere billeder:
Indmarch
DIF Tifo
HIF Tifo --- "Når Daniel Agger har spillet 10 kampe for Brøndby, taler ingen længere om Andreas Jakobsson" T.Køhlert
Johan Elmander - det bedste køb i Brøndbys historie! Jeg sagde det jo! |
Hansen
Helsingør DK's smørhul :-), 03.08.2005, 14:49
@ --Jimmi--
 |
Synes godt om (0) |
 |
Synes ikke om (0) |
|
Lidt flere billeder.. |
|
Hej,
Jeg har da også lige et par kommentare til kampen, da jeg også var tilstede, pga. alle de forhenværende Brøndby spillere.
Jeg sad på langsiden tæt på HIF's vel nok mest aktive supportere. Der hvor jeg sad virkede deres vokale opbakning ret god, men det kan jo skyldes at jeg sad næsten lige ved siden af. Djurgården var dog næsten ikke til at høre store dele af kampen.
Personligt synes jeg HIF's 3 rullefalgs tifo var meget ringe, men på øvre var der lidt to-pinds flag som så ok ud. Men er jo også godt forvendt med vores kanon TIFO gruppe. Iøvrigt stod der en gut ved indgangen og samlede ind til TIFO, som fortalte at BIF var deres store forbillede til TIFO, så er man jo stolt :) Iøvrigt var der flere som kiggede langt efter os da vi kom i vores BIF trøjer :)
Jeg synes nu Djurgårdens badebold/dyr tifo var sjov, fordi den fik mig til at tænke på den snak vi havde herinde på et tidspunkt omkring badebolds tifo i pArken.
Med hensyn til deres boder, kan jeg kun være direkte uenig med dig. På langsiden, sad de ikke og så fodbold og der var flere som gik under kampen for at hente noget at drikke osv. inkl. jeg selv. Ingen problemer der.
Tilgengæld var der total rygeforbud på stadion, hvilket jeg som ikke ryger synes var rart. Der var ikke en smøg som røg op i hovedet på en og der var ikke den (Efter min mening) kvalmene lugt af hash.
Jeg lurede også lidt over national sagen blev spillet, hvor de fleste, der hvor vi sad, sang med på den.
Omkring spillet synes jeg, at der de første 20 min. var rigtigt højt tempo, det faldt så lidt, men kom i perioder op igen. HIF havde bolden mest med det var Djurgården som havde de bedste forsøg på kontra. Bla. havde HIF målmand en ren refleks redning fra en af hans egne forsvarspillere ved 0-0.
Men, mens jeg synes tempoet var højt, synes jeg tilgengæld deres tekniske færdigheder lå langt, langt under SAS liga niveau. De var efter min mening også direkte ringe i deres afslutninger, som bragte ubehaglige minder om vores eget misbrug af chancer eks. i starten af foråret.
Andreas Jacobsson gjorde det som vi har set så tit i Brøndby altså godt og stabilt. Det eneste Peter Graulund brillierede med udover at være banens dårligest, var hans kæmpe bonghår :). Mattias Jonson, gjorde det faktisk ok efter min mening. Lidt hårde takliger som vi husker ham, men også nogle gode ture op af højrekanten. Babis gjorde det også ok, klart bedre end han gjorde for os. Måske ligebortset fra hans første kamp mod Viborg.
Omkring politi og politi helikopter osv. kan jeg jo kun sige at der efter kampen var masser af ballade ved færgen. Der var adskillige som blev hevet ind i salatfadet. Der kom heste osv. til sin ret. Vi nåede lige ind i terminalen inden helvede brød løs, så vi så det kun fra afstad, men der var flere som kom op til færgen og berettede hvad der var sket.
Men alt i alt en ok oplevelse, som jeg godt kan opfordre andre til at opleve. Og der er ikke nogen brutale mænd som kontrolløre, det er piger/unge kvinder alle sammen. Ihvertfald på langsiden :)
Hansen --- Gentlemen! You can´t fight in here. This is the war room! |
Karl Malone
03.08.2005, 16:54
@ Hansen
 |
Synes godt om (0) |
 |
Synes ikke om (0) |
|
Lidt flere billeder.. |
|
» Omkring politi og politi helikopter osv. kan jeg jo kun sige at der efter
» kampen var masser af ballade ved færgen. Der var adskillige som blev hevet
» ind i salatfadet. Der kom heste osv. til sin ret. Vi nåede lige ind i
» terminalen inden helvede brød løs, så vi så det kun fra afstad, men der
» var flere som kom op til færgen og berettede hvad der var sket.
»
Hvem er det der skal med færgen udover danskerne? Er der så mange svenske fodboldfans der bor i Danmark? |
Hansen
Helsingør DK's smørhul :-), 04.08.2005, 09:57
@ Karl Malone
 |
Synes godt om (0) |
 |
Synes ikke om (0) |
|
Lidt flere billeder.. |
|
» » Omkring politi og politi helikopter osv. kan jeg jo kun sige at der
» efter
» » kampen var masser af ballade ved færgen. Der var adskillige som blev
» hevet
» » ind i salatfadet. Der kom heste osv. til sin ret. Vi nåede lige ind i
» » terminalen inden helvede brød løs, så vi så det kun fra afstad, men der
» » var flere som kom op til færgen og berettede hvad der var sket.
» »
»
» Hvem er det der skal med færgen udover danskerne? Er der så mange svenske
» fodboldfans der bor i Danmark?
Der var lidt Djurgården supportere med over. Men hvad de skulle i Helsingør ved jeg ikke, for intet var åbent på det tidspunkt.
Men togstationen ligger i samme bygning som færge afgangshallen. Og jeg går udfra der var en del der skulle til Stockholm ;) --- Gentlemen! You can´t fight in here. This is the war room! |
HMJ
03.08.2005, 00:13
@ --Jimmi--
 |
Synes godt om (0) |
 |
Synes ikke om (0) |
|
Til gensynsfodbold i Sverige DEL 1 |
|
Jeg håber at det er iorden med et par yderligere tilføjelser til Jimmi udemærkede referat af kampen.
Det kan bemærkes at der var så stor opmærksomhed fra det svenske politi at det må blegne i forhold til Station 2's opbud ved kampe i Parken.
Bla. kan det bemærkes at der både før og efter kampen hang en helikopter over bymidten i Helsingborg i flere timer, for at kunne spotte evt. uroligheder, og at politiet for nogles vedkommende var kørende i lejede mandskabsvogne.
Helikopteren kunne bla. spotte nogle uroligheder efter kampen ved færge- og togterminalen, men det massive politiopbud fik hurtigt kul på de værste ballademagere.
Vi selv havde købt en ståplads på den lokale sydside, og fandt til vores forundring først ud af lige inden kampstart at vi havde taget plads i nærheden af Helsingborgs supportere. Selv fra denne plads var det dog tydeligt at Djurgårdens fans havde det vokale overtag, hvorimod Helsingborg som Jimmi også skriver havde det spillemæssige overtag på grønsværen.
Som en tilføjelse til det med reklamerne kan det nævnes at der inden kamp og i pausen, var placeret en trailer, med hvad der skulle forestille en kæmpe øldåse placeret på ladet, på banen. Dog var der med store bogstaver markeret at indholdet i denne dåse var "Alkohollfritt"...
Iøvrigt er jeg meget enig i betragtningerne omkring de tidligere brøndbyspillere - især var Stefanidis en kæmpe overraskelse at se. Man kan da godt forstå at han blev købt til Brøndby i sin tid. Men også godt at se Jakobsson tilbage på skandinavisk grund. |
Genie

03.08.2005, 04:37
@ --Jimmi--
 |
Synes godt om (0) |
 |
Synes ikke om (0) |
|
Til gensynsfodbold i Sverige DEL 1 |
|
» I det hele taget virkede det som om, at fodbold i Sverige er ligesom at gå
» i biografen. Konstante reklamer i højtalerne, når der ikke blev spillet
» fodbold. Og vi fik mange lange blikke, når vi under kampen valgte at
» snakke sammen. Det tror jeg ikke var helt normalt. Ligesom det ikke var,
» da vi hentede sodavand midt under kampen. Folk undrede sig over at vi
» ville igennem, og der stod ingen klar i boden til at ekspederer. De sad og
» så kampen på fjernsyn ude foran.
» Det virkede som om, at her ser man fodbold i 2x45 minutter, og så kan man
» på i boden og snakke i pausen. I øvrigt var der også rygeforbud på
» stadion.
Ja sådan er det faktisk mange steder.. man snakker om kampen bagefter.. ikke imens.
Og det med at hente noget at drikke imens kampen er igang er også en dansk ting.
Genie |
MoX
03.08.2005, 15:39
@ --Jimmi--
 |
Synes godt om (0) |
 |
Synes ikke om (0) |
|
Hvor er det dog... |
|
...dejligt og yderst prisværdigt at Jimmy m.fl. gi'r sig tid til at berette om en spændende tur i det svenske. Jeg synes det er fedt at læse sammenligningerne med os på punkter som tifo, sang osv. Yderst relevant ... og dejligt at I lige fik "kapret" Mathias til en snak også.
Godt stykke arbejde, drenge ;o)
Sez i aften...
MoX |
|
|