SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Laudrup burde lave en "Mourinho" (lidt lang) (SydSiden Online)

skrevet af TAFKAG E-mail, , 04.04.2005, 09:59

Jeg har tidligere brokket mig over, at Laudrup er så passiv og uengageret under kampene. Det mener jeg stadig, men vil gerne føje yderligere til listen over ting, han burde gøre.

Jeg er bestemt ikke enig i dommedagsprofetierne om, at mesterskabet er ved at smuldre. Vi er stadig langt foran, så det skal nok komme hjem. Min bekymring går på, hvor mange af vores unge talenter, der ryger af undervejs. Lige nu er der både internt og i pressen masser af disussioner om årsagen til den aktuelle nedtur, og det er jo fra starten grebet an som en personjagt. Kamper har længe fået, så hatten passede, men nu tværes der også rundt i Elmanders uskarphed, Kalles formdyk, Retov elendige dødbolde, osv., osv. Alt andet lige må det altså påvirke de unge spillere at følge den debat uge efter uge.

Og her mener jeg så, at Laudrup kunne (og burde!) aflaste spillerne ved at køre en "Mourinho". Jeg mener selvfølgelig ikke, at han skal blive lige så mavesur og ekstrem som portugiseren, men mindre kan også gøre det. Efter en kamp som i lørdags kunne han jo f.eks. selv gå ud og påtage sig hele ansvaret for nederlaget. Selv om det ikke er rigtigt, ville det flytte pressens fokus. Laudrup er dog så ærekær, at han nok aldrig ville vælge den metode, men alternativt kunne han jo gå ud og svine Milton til og give ham skylden. Igen - det er ikke korrekt, og han ville sikkert blive lynchet i pressen, men det ville købe noget fred og ro til de unge spillere. Hvis Laudrup meldte krig mod Milton, ville Kalles formkurve med ét blive rasende uinteressant.

For at slå det helt fast, så mener jeg selvfølgelig ikke, at Laudrup skal blive en Mourinho-klon. Men selv dansk fodbolds ultimative fætter kedelig, Hans Backe, kan altså finde ud af at hjælpe sine spillere med sådan nogle små tricks når det kniber. I de tilbagevendende perioder, hvor Zuma spiller som en pose røv, fordi temperaturen kommer under 25 grader, har Backe flere gange været ude med udtalelser om, at de danske dommere ikke giver Zuma lov til at spille fodbold, at alle forsvarsspillere bare får lov at klappe ham ned osv. Objektivt set noget vrøvl, men fokus bliver flyttet, og Zuma får fred.

Vores nuværende trup med mange unge talenter, der naturligt er mere mentalt sårbare, har altså brug for en træner, som er villig til at "take a bullet" engang imellem.

Synes godt om (0) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580406 indlæg i 27827 tråde, 12751 registrerede brugere, 404 brugere logget ind(5 registrerede, 399 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^