SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

En laang feedback (Brøndby-sites)

skrevet af Flemming, Odense, , 13.03.2007, 16:02

Hejsa.

Vil gerne bidrage med mine (forhåbentligt) konstruktive kommentarer :-)

Generelt er jeg positivt overrasket over at se en ny Brøndby-side, der er stilren og enkelt designet. I lader også til at have gode ambitioner omkring jeres artikler og intensiteten af jeres dækning. Glæder mig til at se, hvordan siden udvikler sig, så thumbs up!

Når det gælder den konkrete kampanalyse synes jeg imidlertid ikke helt, at I lever op til egne ambitioner om mere nørdet analyse og mindre kampreferat. Jeg synes I kæmper lidt med at komme forbi de mest åbentlyse betragtninger og dybere ned i sagerne. Et godt stykke henad vejen synes jeg, at der er tale om et grundigt, og velskrevet, kampreferat med nogle overordnede analytiske betragtninger. Havde jeg ikke selv set kampen ville jeg have sat pris på et så gennemarbejdet referat - men nu er ambitionen, som jeg forstår det, en mere taktisk analyse og det synes jeg ikke, I når frem til hele vejen igennem.

Her er et par eksempler på min pointe:

De (FCN) fandt plads bag Marcus Lantz og tilbagevendte Martin Retov og kunne dermed finde rum at spille i mellem forsvaret og midtbanen. Dette udmøntede sig i spil til FCN og man sad med en anelse uro som brøndbyfan.

At FCN gør godt brug af plads bag Lantz og Retov er en god og korrekt observation. Men jeg kunne godt tænke mig en analyse af, hvorfor denne situation opstår. Løber Lantz og Retov i forkerte mønstre? Har de begge fokus på det offentsive og står for langt fremme, når FCN erobrer bolden? Er den gal i vores returløb? Er det i virkeligheden PerPer eller Morten Forsvar, der skal skyde frem og dække af? Altså: Hvilke taktiske dispositioner er på spil her - hvorfor opstår det tomrum, som FCN udnytter?

Jeg har ikke selv et godt svar og jeg ved ikke, om jeg forlanger for meget. Min egen taktiske forståelser rækker ikke ret meget længere end at konstatere, at pladsen opstod, men nogle må kunne komme med nogle lidt mere kvalificerede bu på hvorfor. Først der synes jeg det bliver rigtig interessant. Jeg ved godt, at I ikke har direkte hotline til Køhlert, men kan disse ting diskuteres/behandles mere grundigt synes jeg det bliver mere interessant som analyse. Nu synes jeg mest, det er en observation.

Duncan kæmpede godt kampen igennem men mangler stadig en del

Igen uddybning. Er det ganske enkelt fysisk han ikke er i form? Mangler han taktisk forståelse? Placerer han sig forkert i forhold til Katongo osv.

Politiken har i dag en større faktaboks kaldet "Taktikbrættet". Teksten ligger ikke online, så jeg kan desværre ikke linke. Men jeg synes avisen opnår lidt af det, I ønsker. I er f.eks. inde på Ericssons position og nøjes med at konstatere, at han skal ligge centralt. Politiken bruger det samme emne til at diskutere begrebet "en falsk wing".

Avisens analyse lyder nogenlunde således: En falsk wing er en wing, der i virkeligheden har til opgave at rykke ind centralt og skabe muligheder derfra. Fuckerne har brugt både Grønkjær og især Hutchinson på den måde og hos os spillede Kalle på den facon. Han var heller ikke en klassisk wing, der render til baglinjen og slår indlæg.

Politiken mener, at Ericsson har de spillemæssige kvaliteter til at udfylde sådan en rolle. Men forudsætningen for at spille succesfuldt med sådan en wing, at man har en god og aggressiv wingback bagved, der kan komme i overlaps. Ellers er man slet ikke farlig på selve fløjen og forsvaret kan koncentrere sig op at dække af centralt. Her var vi igår hæmmet af, at have Randrup i den position. Han gjorde det fint defensivt og holdt sig klogt til det. Men han kom ikke med frem og er desuden højrebenet og kan derfor ikke på samme måde lege med offensivt og komme helt frem til indlæg. Det var svagheden ved Køhlerts prioritering.

Her synes jeg man får et godt indblik i nogle af Brøndbys taktiske dispositioner i kampen og deres styrker og svagheder.

Jeg synes, at I gerne må gå endnu dybere ned i tingene. Tænk undervejs på, at stille jer selv spørgsmålet "hvorfor egentlig det", når I konstaterer at noget lykkes eller ikke lykkes. Tænkt i det hele taget på, om konstateringer kan uddybes. Det synes jeg der er basis for uden at omfanget af jeres kampanalyser antager fuldstændig uoverskuelige proportioner :-)

Lad mig til slut endnu minde om, at jeg grundlæggende synes, at I er på rette spor med 90min.dk og jeg håber, I vil tage mod mine inputs som den konbstrutive kritik de er tænkt som. Som nævnt synes jeg, at I har fat i noget og jeg har savnet et element som Politikens "Taktikbrættet" og jeres projekt, der går dybere ned i det taktiske. Jeg synes ikke altid Frimanns pile i Onside opnår det samme - det må gerne være mere nørdet og give et endnu bedre indblik i en træners taktiske overvejelser.

God fornøjelse med arbejdet fremover.

Mvh.

Flemming

Synes godt om (0) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

  • - carnevalle, 09.03.2007, 13:15 (Brøndby-sites) [Board][Mix]
    • - GucciKitten, 09.03.2007, 13:19
      • - Vrage, 09.03.2007, 13:22
        • - Hellige Hans, 09.03.2007, 13:25
          • - Bademesteren, 09.03.2007, 16:17
    • - EvilF, 09.03.2007, 15:28
    • - Bif-i-Odense, 12.03.2007, 13:18
    • - Sir Champ!!, 29.03.2007, 17:24
      • - Bif-i-Odense, 30.03.2007, 10:06
SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580344 indlæg i 27818 tråde, 12750 registrerede brugere, 67 brugere logget ind(0 registrerede, 67 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^