Som et lyn fra en klar himmel. (SydSiden Online)
» Ja! Jeg vil gerne have lov at være positiv.
»
» Om noget bekræftede kampen idag tesen om at svenskere er store tonsere der
» kan spille med musklerne og tackle. Fint nok, den kamp har mange unge
» spillere nok lært den del af.
»
» Okay, vi tabte og vi spillede ikke prangende, men det kan ikke slå os ud.
» VI mangler vigtige folk som Retov og Dauggaard idag og det gør udslaget,
» længere er den ikke. Svärd må efterhånden siges at have udspillet sin
» rolle som aktør i toppen af dansk fodbold. Han bliver formentlig god en
» dag, men indtil videre er han et skoleeksempel på en ung spiller der
» rejser alt for tidligt ud i stedet for at få førsteholdskampe i den bedste
» danske række. Det er tydeligt at han ikke har spillet nok kampe i sin
» karriere.
»
» Når denne kamp ikke kan eller bør slå os ud skyldes det naturligvis at vi
» ikke stillede i bedste opstilling. Men det skyldes også at vi spillede mod
» et hold der forstod at løse en simpel opgave simpelt. Ikke et godt hold,
» men et godt gearet hold. Spørger man mig så ligner de til forveksling os
» under Skovdahl - jeg tror vi slår dem deroppe, det er et typisk
» kontrahold.
»
» Vi fik set idag at Babis og Svärd ikke duer. Babis ejer simpelthen ikke
» fysik - hvilket kan undre når han kommer deroppefra - og Svärd har ikke de
» nødvendige kvaliteter som igangsætter og indpisker. Desuden fik vi set at
» vi stadig mangler en del kynisme og fanden-i-voldskhed når vi møder hold
» der spiller med musklerne. Vi lærte også at vores fordomme om skandinavisk
» fodbold holder 100%. Knoldesparkere og fightere, hele bundtet, undtaget
» spillerne i BIF, FCK og Rosenborg.
»
» Så vi kan roligt knejse med nakken og se frem mod næste kamp. Svenske hold
» kam vi altså godt slå hvis vi stiller med vores bedste line-up. At miste de
» to centrale spillere på midten kan de færreste hold tåle - heller ikke os.
» Når man så endda piller Per ud er hele midteraksen jo ny - set i det lys
» gjorde vi det fint idag.
»
» I min bog spillede Auri sig tættere på holdet og Svärd spillede sig
» tilbage til Arsenal. Lorentzen skuffede mig, men han er ung og vil spille
» bedre hvis midtbanen fungerer. Så alt i alt er et enkelt nederlag nu ikke
» så slemt. (Bare godt det ikke var nordmænd vi tabte til).
Du har ret i meget, af det du skriver. Mht Sværd rammer du (desværre) sømmet på hovedet. Han er for anonym i sit spil. Vælger næsten altid det nemme, bremser spiller, og lægger faktisk ofte selv lette afleveringer forkert.
Mht Auri synes jeg du tager fejl. Auri havde bestemt ikke en god kamp igår. Han blev flere gange afdriblet af svenskernes kantspiller, der gik indenom 3-4 gange i træk og kom til farlige afslutninger. Derudover stod Auri ofte alt for langt fra selvsamme kant. Det første til overliggerskuddet i første halvleg, der ligeså godt kunne være gået ind. Hvis svenskernes venstrekant havde haft bare marginalt bedre afslutninger, så havde Auri kostet en hel del mål igår. Han gav ganske enkelt for meget væk defensivt.
Offensivt så det dog fint ud for den sympatiske litauer!
Mht. Lorentzen har du ret. Han skal lære, at han ikke på dette niveau kan spille på samme måde som i Danmarksserien - endnu. Han skal gøre de simple ting og så for alt i verden fighte. Stefanidis fightede i går, så det var en fryd. Han vandt hovedstødsdueller og tacklinger. At han stadig mangler noget rent fysisk - thja, mon ikke det kommer?!
| Synes godt om (0) | Synes ikke om (0) |
Hele tråden:
- Som et lyn fra en klar himmel. - Quite, 03.12.2004, 02:31 (SydSiden Online)
![Åbne i forumvisning [Board]](img/board_d.gif)
![Åbne i blandet visning [Mix]](img/mix_d.gif)
- Som et lyn fra en klar himmel. - NiMB, 03.12.2004, 02:36
- Som et lyn fra en klar himmel. - Societatem, 03.12.2004, 09:23
- Som et lyn fra en klar himmel. - JAKE, 03.12.2004, 09:41
- Som et lyn fra en klar himmel. - JSC, 03.12.2004, 09:54
- Som et lyn fra en klar himmel. - Bottos, 03.12.2004, 10:14
- Som et lyn fra en klar himmel. - JSC, 03.12.2004, 10:25