SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Passioneret, dedikeret.... Langt (SydSiden Online)

skrevet af Felix Hjemmeside, , 30.11.2005, 09:39

Hvad driver jeres tandhjul?

Det spørgsmål er poppet op i hovedet på mig?
Grunden til dette, er den dalene stemning og entusiasme på tribunerne.

Jeg tror det er vigtigt for os, at forstå hvad der driver værket hos folket.

Personligt, er det en bred blanding. Jeg har været med lidt over 10 år nu, og blevet, til min første kamp på faxe (1-1 imod Viborg), hurtigt grebet af stemningen. Jeg meldte mig ind i BS og har egentlig været det siden. For mig var det stemningen der fangede min interesse. På daværende tidspunkt, var der ikke nogle egentlige konkurrenter til os på tribunerne. FCK var middelmådige og havde ikke et seriøst modspil. Langsomt blev stemningen en del af hele oplevelsen omkring Brøndby. Man mærkede et tæt sammenhold på tribunen, stor som lille, tyk som tynd. Og med spillet flydende i det år, blev kærligheden til klubben, spillestilen og mentaliteten hurtig også en magtfaktor i valget af fritids-beskæftigelse. Jeg begyndte langsomt at føle vrede når dår det gik ad helvedes til, hvilket det ikke gjorde ret tit i 95-98. Men specielt i 98 begyndte det at tage fart i kraft af kampene imod Bayern og Man Utd. Hvor det brændte i mig at holdet ikke ydede optimalt (Ser bort fra 2-1 kampen i parken).Denne stime fortsatte og pludselig blev det en hel del af ens personlighed. Opturene og nedturene.

Det hele kulminerede med strejken sidste år, hvor jeg blev chokeret over min reaktion. Jeg blev vred på en måde jeg ikke har prøvet før, fortørnet over spillerne og holdt 100% med klubben pludselig. "ingen over klubben" rungede kostant i mine tanker, og fik mig til at ønske bedre tider. de kom, og det er jeg da ganske tilfreds med. Men jeg stod personligt med ryggen til Bagger da han kom tilbage, og sang, nok som den eneste "ingen over klubben", til ham. For en spiller som har været så meget skadet, med støtte fra klubben hele vejen igennem, pludselig strejker, pissede mig af. Og han skulle ikke gå fri for hetzen. Han måtte bevise sit værd, hvilket, ret beset, han vel ikke har gjort siden. Men har heller ikke fået chancen.

Når jeg står på tribunen føler jeg mig urørlig. Om der så står tusindvis af hætteklædte tjekkiske nazister (Mild overdrivelse :o) ) som de rgjorde da vi var i Prag, så kan de ikke røre mig. Jeg kan være lige så provokerende som jeg har lyst til overfor dem, for jeg ved, at jeg aldrig vil stå alene imod dem. Ikke på et voldeligt plan, men et sted popper det op i hovedet på en, at hvis man gjorde det samme i en mørk gyde alene, at man nok fik smurt sig et par håndmadder. Så et sted falder det tilbage på trygheden i fælleskabet og antallet. Vi er flest hahaha mentaliteten. Og på udebane forstærkes sammenholdet endnu mere, hvilket gør, jeg tør og vil mere på tribunen. Ikke til at misforstå, er ikke voldelig. men vil med glæde provokere de voldelige spader hos "fjenden"

Det fællesskab er ved at gå lidt tabt, i de interne kampe på tribunen, hvilket får mig til at koge endnu mere over. Når man står på Faxe og ikke YDER, så brænder jeg helt sammen. Mere end når spillerne strejker. Den tribune, det fællesskab, det sammenhold har båret mig igennem så meget, så mange oplevelser, at en selvfed spade ikke skal komme og påstå at han pludselig er over alle andres opfattelse, og selv bestemmer hvorvidt fællesskabet skal yde eller nyde. For man kan vel godt NYDE at de andre YDER....! NEJ NEJ NEJ NEJ NEJ NEJ NEJ......

Har jeg tabt pointen? Hvad driver jer?

I aften skal den have en over nakken på tribunen. Og til jer der har i sinde at tage en rolig aften på Faxe... PIS AF.

SYNG ELLER SKRID

Felix

---
SYNG ELLER SKRID!!!

Nedre for YDERE
Øvre for NYDERE

Synes godt om (0) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580409 indlæg i 27828 tråde, 12751 registrerede brugere, 346 brugere logget ind(0 registrerede, 346 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^