De Ufarlige kanter (SydSiden Online)
Jeg har i længere tid bekymret mig for vores problem med at score fra kantpositionen. Jeg mener ganske enkelt at vores kanter minder for meget om midtbanespillere og ikke er målfarlige, målsøgende og direkte nok i deres spil. Når et hold vælger at spille 4-3-3 systemet kræver det mål fra fløjene, ellers skal den midterste angriber score 60 mål !
Brøndby havde i sidste og forrige sæson en Thomas Kahlenberg på venstre flanke, som lavede henholdsvis 12 og 14 fuldtræffere.
Michael Laudrup udtalte, da han tiltrådte i Brøndby, at kanterne skulle score ihvertfald 10 mål per sæson. Den statistik lever Mads Jørgensen, Thomas Rasmussen eller Jonas Kamper slet ikke op til. Gældende for dem alle tre er, at de også kunne spille kantspiller i et 4-4-2 system, og derfor er for defensivt orienterede. En Mattias Jonson var yderst direkte i sit spil og en farlig mand i feltet når han søgte indlæg fra bagerste stolpe. Hvor mange af vores fløje kan reelt vinde en luftduel i feltet - jeg hører ingen navne...
Vi er simpelthen for ufarlige og med Morten Skoubo som eneste trussel, når Johan Elmander flakker rundt som han er bedst til, mangler der tyngde og kynisme i feltet, når indlæggene (læs: endelig) er præcise. Spørgsmålet er om situationen er til at ændre eller om man skal investere i andre typer fremover? Tænk på Ajax eller Barcelona, som spiller samme system (ved godt sammenligningen er stor, men typemæssigt kan man drage fælles træk). De ligger med Ryan Babel og Steven Pienaar, som netter flittigt og Barca, som både bruger Ronaldinho, 'Henke', til tider Etoo eller Messi på kanterne - alle angrebstyper og målsøgende spillere...
Jeg synes det er et stort problem og illustreret godt når Skoubo er skadet, og vi ikke møder 'walk over' modstandere som AGF eller et skadesplaget FCM.
| Synes godt om (0) | Synes ikke om (0) |
Hele tråden:
- De Ufarlige kanter - jonson forever, 15.11.2005, 00:33 (SydSiden Online)
![Åbne i forumvisning [Board]](img/board_d.gif)
![Åbne i blandet visning [Mix]](img/mix_d.gif)
- De Ufarlige kanter - Karl Malone, 15.11.2005, 02:05
- De Ufarlige kanter - Sterup, 15.11.2005, 06:45
- De Ufarlige kanter - Karl Malone, 15.11.2005, 10:32
- De Ufarlige kanter - Sterup, 15.11.2005, 06:45
- De Ufarlige kanter - Darvin, 15.11.2005, 03:55
- De Ufarlige kanter - 2xTom, 16.11.2005, 22:17
- De Ufarlige kanter - GringO#80#, 15.11.2005, 08:12
- De Ufarlige kanter - Christian_H, 15.11.2005, 13:32
- De Ufarlige kanter - martin h., 15.11.2005, 23:49
- De Ufarlige kanter - Karl Malone, 16.11.2005, 00:01
- de ufarlige kanter - martin h., 16.11.2005, 07:47
- De Ufarlige kanter - Karl Malone, 16.11.2005, 00:01
- De Ufarlige kanter - Karl Malone, 15.11.2005, 02:05