SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Elendigt spil i Esbjerg (SydSiden Online)

skrevet af hanzy82, , 26.10.2005, 23:24

I dagens kamp i Esbjerg var der ikke mange lyspunkter på den kolde efterårsdag. Kombinationsspillet fungerede slet ikke, ligesom presspillet heller ikke gjorde det. Esbjerg var langt mere aggresive dog uden at være for alvor farlige udover et par chancer til Berglund.
Jeg har meget svært ved at forstå, hvorfor der er så stor forskel på Brøndbys spil på hjemmebane og udebane. Vi har flere gange i denne sæson vist høj klasse hjemme, mens det er meget magert med det målsøgende spil på udebane. I dagens kamp understreges det ydermere, at det ikke fungerer med Elmander på toppen samt Lorentzen bagved. Lorentzen fylder simpelthen ikke nok til at besidde denne plads i Brøndbys nuværende system - iøvrigt mener jeg heller ikke, at han spillede specielt godt i søndags. Det overskygges bare af hans to mål. Lorentzen har et fantastisk overblik og rigtig gode afleveringer, men han rager ikke nok til sig på den centrale del af banen, og jeg mener, han udelukkende bør spille fløj.

Ankergren 9 Sikkert spillende uden for alvor at blive testet. Esbjerg har kun halvchancer, men alting formår Anker at klare i flot stil.

Daugaard 7 Efter mange flotte kampe spiller Daugaard een af sine dårligere kampe. Han er ikke rigtig med i det offensive spil, og hans normalt så præcise og sikre afleveringer er ikke-eksisterende.

Trond 7 Nordmænden spiller overfor Berglund, som traditionelt giver Brøndby problemer. Trond lever desværre ikke op til søndagens pragtpræstation, og jeg synes i flere omgange, han er fejlplaceret. Kun manglende præcision hos Esbjerg betyder, at fejlene ikke bliver straffet.

Per 9 Endnu engang en flot præstation. Den mand er simpelthen blevet en ganske fantastisk fodboldspiller, der med sin timing og præcision er superligaens uden tvivl bedste forsvarsspiller.

Sennels 6 Meget usikker med bolden og laver et hav af fejlafleveringer. Hver gang han er alene med en modstander, begynder man straks at frygte det værste.

Retov 7 Et stort 7-tal til den ellers formstærke Retov. Han er ikke specielt synlig idag, men foretager en del løb uden bold, som een af de få idag. Han mangler dog præcision i afleveringer.

Lantz 8 Figther godt og vinder en del nærkampe. Er boldsikker og god i det korte spil. Han vinder dog knapt så mange andenbolde som normalt idag.

Kamper 7 Gode og dårlige momenter. Indimellem flotte afleveringer - både korte og lange. Dog også en masse dårlige tæmninger samt manglende overblik.

Lorentzen 5 Sætter ikke mange ben rigtigt idag. Han fylder ingenting og laver utrolig mange boldtab. Formår slet ikke at erobre bolde eller presse Esbjergs defensive midtbanespillere, hvilket giver Esbjerg overtaget på midten i størstedelen af kampen. Lorentzen er udover en stor brændt chance stort set usynlig.

Rasmussen 6 Efter en opadgående formkurve de seneste kampe, så vender pilen desværre en smule nedad. Han formår ikke at sætte modstanderne af, hvilket kan skyldes manglende overlap af Sennels. Driblinger mislykkes og rigeligt med fejlafleveringer.

Elmander 7 Meget dårlig kamp af Elmander. Skuffende, når man ved, hvad han står for. Momentvis god men alt for mange boldtab. Han flakker meget rundt på banen, hvilket er helt fint, hvis der samtidig er støtte inde i målfeltet. Det er der dog sjældent - Lorentzen prøver men fylder ikke nok. Vi skal altså snart have en angriber klar, for det går ikke med Elmander længst fremme.

Selvom vi vandt 5-0 i søndags har jeg ikke været imponeret af spillet de sidste tre kampe. Tempoet og presspillet er langtfra godt nok og angrebsspillet er alt for stagnerende. Vi må håbe, det kommer i tide til UEFA-kampene.

/Hans

---
"Det var som at se jævne arbejdere mod sande kunstnere, drenge mod mænd, middelmådighed mod mestre. Med det spil har Brøndby ikke blot fortjent at vinde mesterskabet i år, det ville ligefrem være tyveri, hvis andre klubber skulle fravriste dem pokalerne."

Synes godt om (0) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580409 indlæg i 27828 tråde, 12751 registrerede brugere, 337 brugere logget ind(0 registrerede, 337 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^