Brev til Sami (SydSiden Online)
Hej Sami Don Petersen
Jeg har netop læst din ”nyhedsanalyse” i dagens avis(Berlingske), og må desværre konstatere, at du nok bør blive ved de gængse reportager lidt endnu.
Den såkaldte tendens som du mener at kunne påvise i din analyse, fremstår noget hypotetisk, når du konkluderer at Brøndby ikke magter at spille i superligaen efter en europæisk kamp, og at det har kostet holdet otte point! Hvem siger, at Brøndby ville have vundet alle ni kampe, hvis holdet ikke havde spillet europæisk fodbold?
Du skriver desuden, at ”Bredden har vist sig stor hos FCK, som” trods skader både har succes i Danmark og Europa. Men så vidt jeg kan se, er den eneste stamspiller FCK mangler, Marcus Allbäck. Hvad er det for en bredde FCK gør brug af? Peter Møller…?
Derimod manglede Brøndby i går fire stamspillere og hele tre i den bageste kæde! Og det vel at mærke spillere i ”landsholdsklasse”. De skadede spillere du nævner for FCK er jo, bortset fra Marcus Allbäck, alle reserver – og derfor er din såkaldte ”analyse” af en så dårlig kvalitet, at den egentlig ikke fortjener at blive trykt i et landsdækkende dagblad.
Tillad mig at fortsætte i dit hypotetiske spor og spørge dig, Sami: Tror du at FCK på nuværende tidspunkt ville have ført superligaen med seks point, hvis holdet havde samme skadesproblemer som Brøndby(hvilket med Brøndbys fravær af Thomas Rytter, Daniel Agger, Per Nielsen og Trond Andersen vil sige, at FCK i så fald skulle mangle Lars Jacobsen, Bo Svensson, Michael Gravgaard og Dan Tomassen!)?
Forsøg at sætte FCKs hold uden ovenforstående spillere, og spørg så dig selv, hvor stor holdets bredde så ville være, og om FCK så havde vundet i Odense og mod FC Midtjylland? Jeg venter spændt på din konklusion, men du behøver ikke at trykke den i avisen…
Jeg troede at sportsjournalister skulle besidde en smule indsigt og objektivitet, men måske er det nok bare at holde med FCK, når pladserne i den danske medieverden skal besættes.
Med venlig hilsen
Christian Nielsen
| Synes godt om (0) | Synes ikke om (0) |
Hele tråden:
- Brev til Sami - Leris, 19.09.2005, 11:42 (SydSiden Online)
![Åbne i forumvisning [Board]](img/board_d.gif)
![Åbne i blandet visning [Mix]](img/mix_d.gif)
- Brev til Sami - Bif-i-Odense, 19.09.2005, 11:48
- Brev til Sami - Papi Chulo, 19.09.2005, 11:53
- Brev til Sami - JesperNord, 19.09.2005, 12:02
- Til Leris :o) - MF #1661, 19.09.2005, 13:50
- Til Leris :o) - Søren K, 19.09.2005, 15:03
- Til Leris :o) - Sydjyden, 19.09.2005, 16:11
- Til Leris :o) - MF #1661, 19.09.2005, 16:19
- Til Leris :o) - Chiapucci, 20.09.2005, 19:42
- Heeey Sami, Sami! - Steen, 21.09.2005, 08:41
- Til Leris :o) - Rasmusito, 21.09.2005, 09:03
- Svar fra Leris - Leris, 21.09.2005, 12:57
- Til Leris :o) - Chiapucci, 20.09.2005, 19:42
- Til Leris :o) - MF #1661, 19.09.2005, 16:19
- Til Leris :o) - Sydjyden, 19.09.2005, 16:11
- Til Leris :o) - anno03ag, 20.09.2005, 21:43
- Til Leris :o) - Søren K, 19.09.2005, 15:03
- Brev til Sami - Modal, 19.09.2005, 15:07
- Brev til Sami - Jonson på landsholde, 21.09.2005, 08:26