Amsterdam tur (SydSiden Online)
Allerførst tak til de der har stilt spørgsmål til Amsterdamturen. Jeg vil prøve at besvare dem efter bedste evne, men min tid er først og fremmest helliget, at sikre alle den bedste og mest mindeværdige tur til Amsterdam. Der er stadig nogle sidste brikker, der mangler at komme på plads.
Men her kommer lidt svar
BRØNDBY SUPPORT SÆLGER IKKE SEPARATE KAMPBILLETTER!!!!!!!!!!!!
Hverken til denne, eller fremtidige ture! Det kan komme på tale, hvis vi har overskud af billetter, hvilket hører til sjældenhederne.
Der er kommet flere flybilletter til salg, så vi nærmer os 100 pladser.
Der er mange der spørger på begrænsninger, og naturligvis er der det. Både i form af hotelværelser, kampbilletter, buspladser osv, kan vi løbe ind i et loft. Om det bliver aktuelt, er svært at spå om, men når alt kommer til alt, er det jo også pisse ligegyldigt. Så længe der er billetter til salg, er det jo bare om at købe - FOR SATAN - Pludselig er det for sent. Men jeg vil varmt anbefale alle, der ønsker plads på flyturen, samt dem i busser med overnatning, om at købe billet senest mandag. Da skal vi nemlig give hotellet besked, om hvor mange værelser vi ønsker, og der vil blive trukket en linie i sandet.
Hotellet er 3*, har 24 timers bar og ligger godt 7000 meter fra midtbyen. Her vil de første 500 tilmeldte overnatte.
Jeg vil sent mandag aften, komme med mere detaljeret informationer om turen, så spørgsmål må vente så længe.
Hav en fantastisk weekend.
Vi ses i morgen.
Mvh, Mysander
| Synes godt om (0) | Synes ikke om (0) |
Hele tråden:
- Amsterdam tur - Mysander, 05.08.2005, 17:13 (SydSiden Online)
![Åbne i forumvisning [Board]](img/board_d.gif)
![Åbne i blandet visning [Mix]](img/mix_d.gif)