Rosenberg (SydSiden Online)
Sidste gang Rosenberg blev sat i forbindelse med Brøndby var helt tilbage den 10 august 2004. BT skrev følgende:
Måske præsenterer Brøndby ny spiller i weekenden
Af BO CHRISTENSEN
Allerede i weekenden kan Brøndby måske præsentere den nye angriber, som skal afløse Mattias Jonson, der i sidste uge blev solgt til Norwich.
Efter weekendens skade er Brøndbys nyeste indkøb Johan Elmanders ukampdygtig, og klubben er i akut mangel på en målfarlig angriber.
Siden det for 14 dage siden blev klart for Brøndbys direktør Per Bjerregaard, at han kunne sælge Peter Foldgast og Mattias Jonson, har han arbejdet på at finde deres afløsere. Og der kan ifølge direktøren meget vel blive tale om endnu en svensker.
»Vi leder i Skandinavien, og det er ingen hemmelighed, at vi godt kan lide svenskere,« siger Per Bjerregaard, som har fem emner på ønskesedlen, både fra den hjemlige liga og fra Allsvenskan.
Direktøren håber, han kan præsentere den nye angriber allerede søndag. Men umiddelbart mener han ikke, at han for alvor er tæt på at have en aftale i hus.
»Men man ved jo aldrig i fodboldens verden. Det der ikke er tæt på i dag kan være det i morgen,« understreger Per Bjerregaard.
Han forklarer, at det muligvis vil tage lidt ekstra tid at finde den rette angriber, fordi der er svenske spillere på ønskesedlen, som man i Brøndby ikke kender så godt.
»Derfor skal vi jo lige have undersøgt det først, ved at tale med nogle af vore venner, der kender de svenske spillere,« forklarer Per Bjerregaard.
Mattias Jonson er af de venner, Per Bjerregaard har spurgt til råds.
»De navne Per Bjerregaard havde på listen er helt bestemt nogle gode spillere, som ville være gode i Brøndby,« siger den svenske angriber, som ikke vil løfte sløret for Bjerregaards ønskeliste uden tilladelse fra direktøren.
Mulige emner i Allsvenskan kunne være topscoreren i ligaen, den brasilienske spiller Dede Andersson fra Kalmar FF.
»Han er teknisk god og fysisk stærk. En decideret boks-spiller, som kunne være en god mand for Brøndby,« lyder skudsmålet fra Mattias Jonsson. To andre emner kunne være Lasse Nilsson IK Elfsborg og Markus Rosenberg fra BK Halmstad. Spillere som Mattias Jonson også roser, men som han mener, måske mangler lidt rutine.
Et af emnerne fra SAS Ligaen kunne være OBs Mwape Miti, som tidligere har været inde i billedet i Brøndby. Han kunne eventuelt indgå i en byttehandel med den skadede Kaspar Dalgas. Morten Skoubo, som er helt udenfor truppen hos Borussia Mönchengladbach, kunne være et relevant emne for Michael Laudrup.
Brøndby får måske sin skadede svenske angriber Johan Elmander klar s øndag mod FC Midtjylland.
»Han så godt ud i morges. Han kunne gå på benet, så måske er det ikke den gamle fiberskade, der er brudt op, men bare en lille forstrækning. ,« siger Per Bjerregaard.
| Synes godt om (0) | Synes ikke om (0) |
Hele tråden:
- Rosenberg - Newcastle, 13.05.2005, 12:46 (SydSiden Online)
![Åbne i forumvisning [Board]](img/board_d.gif)
![Åbne i blandet visning [Mix]](img/mix_d.gif)