SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Stor ros til Skoubo & Kamper (SydSiden Online)

skrevet af --Jimmi-- Hjemmeside E-mail, Skibby, , 06.04.2005, 23:15

Jeg vil på de kommende linier gøre noget, jeg ikke har gjort ret meget i den seneste tid. Rose både Morten Skoubo og Jonas Kamper...i et og samme indlæg.

Først Morten Skoubo.
En mand jeg var meget efter i lørdags, da han i den grad var uskarp og samtidig ikke fik fat i en eneste bold. Stor stor skuffelse.
Og i dag? Ja han var igen MEGET uskarp, specielt i to situationer. Hovedstødschancen i 1.halvleg og, ja I ved hvilken chance, i 2.halvleg. Han lignede i dag en mand uden selvtillid, en mand uden troen på egne evner.
Men men men...ved gud hvor er det herligt, at se hvordan han fortsætter med at arbejde og hvordan han kæmper og fighter sig frem til chancerne. Og da han så endelig fik sparket bolden i kassen, var det herligt at se hvordan han fik skreget al sin uskarphed ud af kroppen. Og selvtillid betyder ALT for en angriber. Jeg siger ikke at Skoubo scorer tre kasser på søndag, men han vil igen begynde at score jævnligt efter i dag. At afgøre et lokalopgør må være noget helt særligt.
Og i denne forbindelse vil jeg også gerne lige rose Faxe Tribunen, for ikke at pifte af Skoubo efter hans gigant-afbrænder og for ikke, at kræve Ruben Bagger på banen straks herefter. En mand uden selvtillid har ikke brug for at 2500 tilskuere kommer på nakken af ham.

Og så til Jonas Kamper.
Ham har jeg ikke rost ret meget igennem de sidste par sæsoner, men hvilket indhop han lavede i dag. Han virkede sulten og udfordrede, som en Kamper i topform. I den form hvor han kan afgøre fodboldkampe. Jeg er rimelig sikker på, at der venter ham en startplads på søndag, og det er så nu han skal vise, at han kan spille mere end 45 gode minutter, og at hans spil kan ligge på et stabilt højt niveau.


Enkelte vil måske hævde at 1-0 ikke er en specielt stor sejr, med henblik på returkampen om 14 dage. Men det her handler om meget mere end blot en 1-0 sejr. Det handler om selvtillid. Om troen på egne evner og det handler om oprejsning efter en skidt forårsstart. Får vi et godt resultat på søndag, hvilket som jeg ser det, vil sige får vi point på søndag, kan spillere ride videre på denne bølge resten af foråret, og så er jeg stensikker på at skabet kommer hjem hvor der hører til.....og så lur mig om ikke vi tager en pokalfinale-sejr med den 5.maj...


Tak for en herlig onsdag, hvor der virkelig blev kæmpet både på banen og på tribunerne. Brøndby er tilbage, vi er tilbage. På søndag viser vi at pressen godt kan glemme alt om stemning i Superligaen. Guldet er vores..og kun vores!

Vi ses søndag!!

---
"Når Daniel Agger har spillet 10 kampe for Brøndby, taler ingen længere om Andreas Jakobsson" T.Køhlert

Johan Elmander - det bedste køb i Brøndbys historie! Jeg sagde det jo!

Synes godt om (0) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580406 indlæg i 27827 tråde, 12751 registrerede brugere, 359 brugere logget ind(5 registrerede, 354 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^