700 nye parkeringspladser + (SydSiden Online)
Jeg sendte en mail til Brøndby, fordi jeg synes der er for få parkeringspladser.
Hej Jesper
Vi har modtaget din mail af 6. november 2004, hvori du ønsker at forholdene omkring Brøndby Stadion bliver forbedret.
Du skriver, at der mangler parkeringspladser, og foreslår, at der kan placeres en række parkeringspladser på arealet øst for Brøndby Stadion, hvor det gamle cricketanlæg tidligere lå. Arealet er ejet af Brøndby IF, og Brøndby Kommune kan derfor ikke råde over arealet. Det står imidlertid anført i lokalplanen, at der kan etableres parkeringspladser der. Det er dog måske lidt problematisk at have p-pladser der i forbindelse med kampe på stadion, da flere biler på Gammel Kirkevej ikke øger trafikafviklingen på Park Alle. Vi er derimod i stedet i gang med at etablere omkring 700 parkeringspladser på arealerne bag ved Rådhuset. Vi forventer at arealerne kan tages i brug som parkeringspladser i løbet af forsommeren 2005.
Vi har i den forbindelse også undersøgt, om det var muligt, at der blev etableret en ekstra til- og frakørsel til Motorring 3. Vejdirektoratet, som er vejmyndighed på motorvejene, har dog afslået dette, da en ekstra til- og frakørsel vil bevirke at der bliver for kort afstand mellem ramperne i forhold til hvad der er trafikalt forsvarligt.
Arealerne syd for Sydgårdsvej og vest for Brøndbyvester Boulevard bliver allerede i dag benyttet til parkering ved de kampe, hvor vi forventer at der er fyldt op på Brøndby Stadion.
Du påpeger, at der ikke er lys fra Hytten på Gammel Kirkevej til Brøndby Stadion. Der er i dag belysning på Gammel Kirkevej, og denne vej er også asfalteret. Det er rigtig, at der ikke er opsat lys langs stien fra Gammel Kirkevej til Brøndby Stadion. For at afhjælpe dette, har vi taget kontakt til Brøndby IF, og bedt dem om at tænde lyset på kunststofbanen, når der skal være kampe på Stadion. Du påpeger også, at stien er mudret. Stien er udlagt i grus, og vi vil snarest rette den op, så hullerne forsvinder.
Med venlig hilsen
Susanne Bislev
Vejingeniør
| Synes godt om (0) | Synes ikke om (0) |
Hele tråden:
- 700 nye parkeringspladser + - Jesper S, 23.11.2004, 19:14 (SydSiden Online)
![Åbne i forumvisning [Board]](img/board_d.gif)
![Åbne i blandet visning [Mix]](img/mix_d.gif)
- 700 nye parkeringspladser + - Ole O, 23.11.2004, 19:22
- 700 nye parkeringspladser + - Karl Malone, 23.11.2004, 19:24
- 700 nye parkeringspladser + - Jesper S, 23.11.2004, 20:15
- 700 nye parkeringspladser + - Sterup, 23.11.2004, 20:35
- 700 nye parkeringspladser + - Lowell, 23.11.2004, 20:52
- 700 nye parkeringspladser + - Pede/SC, 23.11.2004, 21:38
- 700 nye parkeringspladser + - Tom Dooley, 23.11.2004, 23:32
- 700 nye parkeringspladser + - Sterup, 23.11.2004, 20:35
- 700 nye parkeringspladser + - Jesper S, 23.11.2004, 20:15
- 700 nye parkeringspladser + - Karl Malone, 23.11.2004, 19:24
- 700 nye parkeringspladser + - Ole O, 23.11.2004, 19:22