SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Karakterer mod Espanyol (SydSiden Online)

skrevet af Bif-i-Odense Hjemmeside, Roskilde, , 01.12.2005, 01:03
(redigeret af Bif-i-Odense, 01.12.2005, 01:12)

» Hejsa. Flot kamp i dag. Dog lidt ærgeligt med alle afbrænderne....
»
» Karakterbogen:
»
» Anker: 9 - Har et par gode redninger, men hans elendige udspark trækker
» lidt ned.
Har en god redning i kampen - Den trækker op - 9 er okay

» Rytter: 9 - Lidt usikker i starten, men spillede sig siden op. Var rigtig
» god offensivt.
Enig her 9 - spillede sin bedste kamp som biffer, dog med en del plads at arbejde med på backen/kanten

» Sennels: 10 - Er ikke ligefrem Sennels-fan, men synes virkelig han var god
» i dag. Både offensivt og defensivt.
Gomer Pyle - you are seriously born again hard! - det var klasse idag, han afdriblede jo ligefrem folk og lavede de fedeste overlap. enig 10

» PerPer: 10 - Rigtig god og stabil indsats.
Det er om igen - han faldt meget ud af kampen, backede ikke op om Dan A der som banens mindste og på en uvant plads burde hjælpes mere end tilfældet var idag - et 8-tal for en præstation der ikke var prangende for en anfører der burde gå forrest, hvilket han urotineret gjorde ved deres mål og dermed solgte dem nede bagi...

» Danton: 6 - Kom lidt på mellemhånd et par gange, og kostede os måske
» sejren med en dum udvisning.
Helt galt - skal have 8-9 hvis man ser bort fra udvisningen som er dum - 7 er stadig fair på en dag hvor han var alene og fik meget uvant ansvar for det opbyggende spil

» Thomas Rasmussen: 10 - Hans bedste kamp i snabeltrøjen. Udfordrede mere
» end han plejer. Havde et kanon forsøg på overliggeren. Arbejdede
» knaldhårdt defensivt!
Tjoe 9 herfra - enig i det du siger, men HVOR SCORER HAN DOG IKKE - med de chancer han får og den rolle han har på holdet skylder han et mål idag...

» Lorentzen: 10 - PUHA. Hvem sagde Wonderkid? Ærgeligt at han ikke får
» kronet indsatsen med en scoring. Så havde han fået 11-tallet!
Enig - mangler lige at kunne bruge sit højreben til noget og et mål havde fået ham helt op at ringe - gennembrud...klart 10

» Lantz: 11 -MOM- Super indsats. Erobrer 1.000.000,- bolde i dag. Er med til
» at rejse hele holdet med sin fantastiske gejst og vilje. Gør det tilmed
» rigtig godt fremad banen.
Om igen - spiller rigtig godt og erobrer mange bolde - er stadig for voldsom og burde være smidt ud idag, men slap...en lille 10'er herfra

» Retov: 9 - Sikker i pasningerne. Tager de rigtige beslutninger, men
» brænder desværre et par store chancer.
Han forsvandt ud af kampen idag - ok afleveringer midt på banen, men hans frispark og indlæg i det hele taget STANK idag. 8 herfra

» Skoubo: 9 - Kæmper godt. Scorer et mål.
Enig nok 9 - svær kamp - ville godt have haft en bedre teknik på drengen, men så ville han nok ikke vinde så mange hovedstødsdueller...

» Elmander: 8 - Det fungerede ikke helt for Elmander i dag. Får ikke sat sig
» afgørende igennem. Men holder ok. på bolden, og vinder en del
» hovedstødsdueller.
Vinder hovedstødsdueller, er lidt med i det opbyggende spil - pakket godt ind idag - resten stank... En spiller som ham, der må regnes som vores største stjerne burde træde i karakter lige en kamp som denne idag. Mystisk at han skulle være den der får indpiration fra Lorentzen og ikke omvendt - ikke godt nok - et 7-tal til ham, han kan så meget bedre end han viste idag!

Godt det er lovligt at have hver sin holdning lidt endnu her i landet...

Synes godt om (0) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580409 indlæg i 27828 tråde, 12751 registrerede brugere, 334 brugere logget ind(0 registrerede, 334 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^