SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Svar til skoleelever (SydSiden Online)

skrevet af Troels F, , 26.10.2004, 10:23

Hej bif support!!

Vi er med i en konkurrence: "skriv til avis" i denne uge

Vi vil gerne stille jer nogen spørgsmål, og håber vi får svar tilbage igen.

Hej Mille, Min og Christian.
Jeg håber at vi kan være med til at give jer et lidt mindre barskt syn på fodboldfans, da jeg personligt er ked af at alt for mange udenforstående har den opfattelse at forbundet med stor fare at tage ud og se en helt almindelig fodboldkamp. Hertil skal det siges at jeg har fulgt Brøndby i 15 års tid, og har faktisk aldrig så meget som overværet et slagsmål på eller omkring Brøndby stadion.

1: Hvad hedder du og hvor gammel er du???

Jeg heder Troels og er 28 år.

2: Hvorfor er du Brøndby fan??

Der er flere grunde. Mit første fodbold-minde er hvor jeg sidder på skulderne af min onkel med et alt for stort gul og blåstribet halstørklæde på Brøndby stadion. Jeg er født og opvokset i og omkring Brøndby, og da hele min familie holder med Brøndby, var Brøndby stadion naturligvis et sted jeg ofte befandt mig. Desuden står Brøndby IF for nogle værdier, såsom holdånd, kammeratskab, engagement i nærområdet, ærlighed og mange andre værdier som jeg værdsætter højt. Derudover er der jo de åbenlyse grunde om at, såvel nu som set over de seneste 20 år, spiller det bedste, flotteste og mest underholdende fodbold dansk fodbold har oplevet. Denne passion har jeg så taget med mig, om jeg så har boet i Afrika, eller som nu i Roskilde.

3: Hvorfor er fodbold fans så voldlige??

Det mener jeg generelt heller ikke at ”vi” er. I forbindelse med den seneste landskamp udtalte politiet i København, at man havde hørt rygter om at de meste voldelige fan-grupper fra BIF, AGF og FCK ville danne fælles front imod modstanderholdets fans. Politiets eget skøn lød at de voldelige fans ville udgøre omkring 200 personer, og her er der altså tale om de 3 største grupper af voldelige fans i Danmark.

Hvis man sammenholder dette tal med at der i gennemsnit kommer over 15.000 mennesker til kampene i Brøndby, så kommer jeg hurtigt til den konklusion at det drejer sig om en forholdsvis lille mængde af ballademagere der for alt for meget opmærksomhed i medierne. Det skal dog siges at jeg er utroligt ked af at der overhovedet er fans der gider at skabe uroligheder til kampene, men jeg er også ked af at der er folk der ikke kan gå i byen uden at skulle slås, og jeg tror faktisk at antallet af slagsmål pr. 15.000 mennesker der går i byen er større end til fodboldkampe.

4:Hvad for et hold i dansk fodbold har den værste tilhænger gruppe???Og hvad
hedder den???

Jeg vil ikke gå ind og ”prioritere” hvilken gruppe der er værst, jeg mener at de voldelige grupper er modbydelige, alle som en. Men jeg tror at de to største grupper af ballademagere er tilhængere af Brøndby og FCK, hvilket man også må forvente, da disse to hold har de fleste tilskuere generelt.

5: Hvordan reagerer du, som brøndby fan, på det som der er sket i Parken????

Det er naturligvis tragisk at en ung mand i en kombination af ophidselse og for mange øl, ikke er bedre i stand til at styre sig. Uheldet kunne lige så godt være sket efter kampen, at man vil råbe ad en bilist, og træder ud på kørebanen og bliver ramt af en bus. Så havde det ikke fået nær den samme mediedækning, og jeg tvivler på at man havde spillet med sørgebind, og hold et minuts stilhed.

Det skal siges at jeg selvfølgelig synes at det er dybt tragisk har den største medfølelse den uheldige stakkel og hans familie. Jeg håber at vi i Danmark bliver forskånet for den slags ulykker i fremtiden.

6: Hvad er der mellem B.I.F tilhængere og F.C.K tilhængere???

Der er for de flestes vedkommende et had/kærlighedsforhold mellem de fleste tilhængere fra begge lejre. Der er folk der siger at vi ikke kan undvære hinanden. Personligt så jeg gerne at FCK rykker ned eller går konkurs eller på en eller anden måde forsvinder fra den danske fodboldverden. Jeg kan ikke udstå FCK og hvad de står for.

Jeg tror dels at det er fordi der ikke er tale om en egentlig klub, men en overbygning af to klubber. Det medfører at der eksempelvis ikke er noget der heder ungdomsrækker i FCK, for det står de to klubber for, og jeg synes at hvis man er blevet enige om at de to klubber ikke kunne klare sig hver for sig, så måtte man have fusioneret de to klubber helt. Derudover bryder jeg mig utroligt lidt om Flemming Østergård, hele hans arrogante fremtoning, hans selvforherligelse og den måde han til tider er ligeglad med fodbolddelen af PS&E på hører efter min mening slet ikke til i dansk fodbold.

7: Hvem tror du finale kampen, i sas ligaen, kommer til at stå mellem????

Jeg tror slet ikke der bliver tale om en finalekamp i denne sæson. Jeg tror at Brøndby bliver mestre med flere runder tilbage. Men jeg tror selvfølgelig også at vi vinder hver gang, og så er det jo svært ikke at blive mestre. 

Hilsen Mille, Min og Christian

Ovenstående svar er naturligvis farvet af mine blå/gule briller, men sådan er mine synspunkter og holdninger nu engang. Håber I kan bruge svarerne til noget, og god fornøjelse med opgaven.

Mvh
Troels

Synes godt om (0) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

  • - Moderator, 25.10.2004, 15:10 (SydSiden Online) [Board][Mix]
    • - el-prebsi, 25.10.2004, 15:27
    • - Bottomline, 25.10.2004, 15:35
    • Att:: Det er til grin! - Moderator, 25.10.2004, 16:30
    • - Gotal, 25.10.2004, 16:48
    • Svar til skole elever - Znoop, 25.10.2004, 17:11
    • - enevoldsen, 25.10.2004, 19:37
    • - Fauer, 25.10.2004, 21:47
    • Svar - Marcus, 25.10.2004, 22:52
    • - Maradona, 25.10.2004, 23:54
    • - Tom Dooley, 26.10.2004, 00:25
    • - Ryan Adams, 26.10.2004, 08:40
    • - MKJ, 26.10.2004, 09:27
    • - Michael, BS Polen, 26.10.2004, 10:19
    • - b-boyz, 26.10.2004, 10:20
    • Svar til skoleelever - Troels F, 26.10.2004, 10:23
    • - gnimraw, 26.10.2004, 11:24
    • - "C" fra årgang 85, 26.10.2004, 14:01
    • - Fuego, 26.10.2004, 16:15
    • - Oraklet, 27.10.2004, 00:25
SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580406 indlæg i 27827 tråde, 12751 registrerede brugere, 160 brugere logget ind(0 registrerede, 160 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^