SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Thomas Rasmussen?? (SydSiden Online)

skrevet af Duden, , 08.11.2005, 08:42

Jeg kan godt forstå, at du er kritisk overfor Thomas Rasmussen, men jeg synes samtidig, at du begår to fejl. For det første vurderer du ham primært på baggrund af hans prisskilt. For det andet ser du på hans præstationer isoleret fra resten af holdet.

Med hensyn til prisen på Thomas Rasmussen, så blev han eftersigende købt for ca. 7 millioner kr. Det er rigtig mange penge og sikkert også en del over hans reelle værdi. Thomas Rasmussen kan imidlertid ikke gøre for, at Hansa Rostock forlangte så meget for ham, ligesom det heller ikke er hans skyld, at Laudrup/Faxe og Bjerregaard åbenbart var villige til at betale så meget for ham. En høj pris medfører ofte højere forventninger, men skulle forventningerne til ham være mindre, såfremt han kun havde kostet det halve? Prøv at tænk over den problematik....

Med hensyn til Thomas Rasmussens hidtidige præstationer, så mener jeg ikke, at man kan se dem isoleret fra resten af holdet. Thomas Rasmussen er ikke den fødte dribler men lever på sin hurtighed og fysiske styrke. Han er imidlertid afhængig af, at Skoubo og Elmander trækker opmærksomhed til sig, så der bliver mere plads til at udfordre på kanten. På grund af skader har vi ikke kunnet spille med vores to foretrukne angribere igennem et stykke tid, og det er inddirekte gået ud over Thomas Rasmussen, eftersom modstanderne rent defensivt har kunnet bakke op ude på kanterne, fordi man centralt ikke har været så presset.

Modstandernes højre back har mere eller mindre kunnet koncentrere sig om at presse Thomas Rasmussen udad mod sidelinjen, da man ved, at han ikke evner at trække ind i banen. Resultatet er, at Thomas Rasmussen enten bliver markeret ud af kampene eller må trække sig længere tilbage på banen og dermed gøre det endnu sværere at komme forbi sin direkte modstander. Han skal nok prøve at skifte side lidt oftere igennem kampene. Det synes jeg, at vores kantspillere forsømmer i denne sæson. Derudover får han sikkert meget bedre arbejdsbetingelser, når presset på modstandernes centerforsvarere bliver større (Skoubo/Elmander) konstellationen. Så er højrebacken nemlig nødt til at holde øje med både kanten og evt. bakke op om midterforsvaret.

Synes godt om (0) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580409 indlæg i 27828 tråde, 12751 registrerede brugere, 393 brugere logget ind(2 registrerede, 391 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^