SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Skal ikke underkende et problem (SydSiden Online)

skrevet af bjf, , 08.11.2005, 00:26

» NU TAGER I JER SAMMEN, der har været den ene tudetråd efter den
» anden efter nederlaget igår, men den her er godt nok den mest patetiske af
» dem alle.
» Ledertyper, perper, Lantx og Elmander er alle ledertyper, men de viste det
» bare ikke igår.
» Ligesom jeg hader Jubeltråde efter en sejr, så hader jeg virkelig alle de
» her latterlige tråde om, vi mangler det ene eller andet tråde.
» Alt dette efter et enkelt nederlag? Hvis spiller samme omgang fodbold, de
» næste par gange, så er der grund til at tude og ikke før.
» Vi er 6 point efter PS&E ingen katastrofe, vi er stadig med i pokalen,
» uefaen og RL.
» Hvis vi hverken var med i pokalen, ueafaen og RL og var 10 point efter
» PS&E så var der grund til at tude, men nu er det fuldstændig ubegrundet!


OK, jeg er også tit irriteret over de mange negative ytringer og personangreb efter et nederlag og 6 point efter FCK er heller ingen katastrofe. Når det så er sagt, syntes jeg alligevel der efter præstationen i søndags er grund til nogen bekymring. Hvis vi vil være med helt fremme er vi ganske enkelt nød til at få gjort noget ved vores Jyllandskompleks, for det er ikke nok kun at hente point hjemme på Vilfort Park. Nederlag til AGF, Viborg og AAB, uafgjort mod Esbjerg og Horsens samt en lidt heldig sejr mod Sønderjyske tegner et tydeligt billede af udebaneproblemer og det er ikke godt nok for en klub med vores ambitioner.

Det er svært at forklare hvorfor et hold der spiller flot og målsøgende spil hjemme, gang på gang går helt i sort på udebane. Det er jo de samme spillere og ingen er i tvivl om deres kvaliteter. Er det fysikken som svigter i forbindelse med forudgående europæiske kampe? Måske i et par enkelte tilfælde, men så heller ikke mere. Vi taler altså om spillere i topform. Er det så spillernes indstilling den er gal med? Måske, men jeg tror faktisk at spillerne er så professionelle og ærekære at de løber på banen for at vinde.

Jeg har mere opmærksomheden rettet mod det rent psykiske, for det virker mere og mere som en form for mental blokering. Jo flere gange det sker, jo sværere bliver det at få spillet til at fungere på udebane og derfor er tiden måske inde til lidt nytænkning hos trænerstaben - en mentaltræner kunne måske være en ide. Den dag spillerne får troen på at de kan spille lige så godt og effektivt fodbold i Jylland som hjemme i Brøndby, så begynder holdet at hente point – det er min klare overbevisning.

Noget andet som måske kan give en forklaring, er vores spillesystem. Laudrup har jo den sunde filosofi at vi ikke indretter spillet efter vores modstander, men fokuserer på vores eget spil. Det virker fint hjemme, men jeg tror faktisk vi skal til at indrette vores spil og opstilling på udebane lidt mere efter vores modstandere. Jeg har det sådan, at på udebane skal vi ikke underholde, men ganske enkelt ha´ point.

Til slut lige en kommentar om den savnede indpisker på holdet. Det er et problem, for ingen har tilsyneladende den personlige egenskab der gør vedkommende til den perfekte leder. Tidligere har vi haft navne som Vilfort og Faxe med de nødvendige egenskaber, men i dag virker det som om ingen rigtig tør at påtage sig den rolle. Måske har det også noget med hierarkiet på holdet at gøre, men det er ikke til at vide. Når spillet kører som det skal er det intet problem, men i modgang virker det som om mange helst vil gemme sig lidt væk. Selvfølgelig kan spillerne fighte, men det er en ting - noget helt andet er evnen til at få sine medspillere til at gøre det samme. Det er en evne du fødes med.

Tilbage på sporet Brøndby – vi skal nok klare det.

---
BJF

Synes godt om (0) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580409 indlæg i 27828 tråde, 12751 registrerede brugere, 334 brugere logget ind(1 registrerede, 333 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^