SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Dagens vurderinger (SydSiden Online)

skrevet af Duden, , 04.11.2005, 08:41

Jeg er grundlæggende enig i karaktererne fra Babsa. I mine øjne blev kampens ringeste præstationer leveret af henholdsvis Mads Jørgensen, Trond Andersen og Johan Elmander. Jeg er faktisk lidt i tvivl om, hvorvidt Mads Jørgensen overhovedet var med. Anonym ud over alle grænser i 1. halvleg. Det virkede som om, at han ikke er helt klar fysisk og burde vente en uge eller to med at starte inde. Trond Andersen tøvede i sine tacklinger og var flere gange ikke aggressiv nok i presspillet. Det var nok hans dårligste kamp hidtil for BIF. Johan Elmander havde/har alvorlige taktiske problemer, når han spiller på toppen. Han flakker rundt på banen og lader sig i perioder falde helt ned på midtbanen. Så mangler han inde i boksen, og dermed bliver mange af vores indlæg ikke til noget som helst. Det er selvfølgelig en nødløsning, at han spiller deroppe, så det kan sagtens forsvares, men trænerne på tage fat i ham og lade ham forstå, at han ikke skal deltage så meget i det opbyggende spil, når han spiller på toppen.

Blandt dagens positive overraskelser var Jonas Kamper, som gjorde en god figur i 2. halvleg. Dejlig udfordrende og direkte i sit spil, selvom alt ikke lykkedes. Man of the match var dog klart Thomas Rasmussen. I 2. halvleg gik han forrest og satte sig igennem fysisk. Der var blandt andet en situation, hvor han tog et mega løb helt ned til deres målmand og pressede ham til at spille bolden ud til venstre. Så fortsatte han sit løb derud og pressede Maccabi spilleren til at skyde bolden ud over sidelinien. Det var ikke alle hans driblinger, der lykkedes, men der var sgu lidt Mathias Jonsson over hans fysisk betonede fløjspil. Mere af det - ja tak!

Synes godt om (0) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580409 indlæg i 27828 tråde, 12751 registrerede brugere, 324 brugere logget ind(2 registrerede, 322 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^