SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

(SydSiden Online)

skrevet af bjf, , 22.09.2005, 19:38

Jonas Kamper er et stort spørgsmål. På sine gode dag spiller han noget strålende og charmerende fodbold, men der er og bliver lidt langt mellem disse rigtig gode kampe. Jeg har det lidt med Kamper, som jeg havde det med Lindrup i sin tid. God i medgang, men har det med at forsvinder totalt når tingene ikke rigtig fungerer - hverken for ham selv eller holdet.
Noget af det første som Kamper virkelig skal forbedre hvis han skal ha´ en stor fremtid i Brøndby er hans indlæg. At Kamper godt kan lave gode indlæg har vi heldigvis set flere gang, men problemet er de alt for mange svipsere i forhold til de mere vellykkede. For en fløjspiller nytter det ikke, at kun et ud af 5 indlæg fører til noget som minder om en farlighed. I sin tid havde vi Ole Bjur og hvis nogen var en humørspiller var det netop ham, men lige meget hvor usynlig han ellers kunne være i en kamp, var langt de fleste af hans indlæg giftige og førte til mange mål.
En anden ting jeg finder problematisk er Kampers manglende blik for sine medspillere. Dette så vi ganske tydeligt demonstreret igen i går. 4 forkølede forsøg lang ude fra og i 3 af tilfældene havde han medspillere i rigtig gode positioner. Det er ikke godt nok og især ikke i forhold til det potentiale han vitterligt har.
Kamper er stadig en ung spiller og har rigtig meget at lære - det håber jeg han selv er klar over. Personligt tror jeg stadig på ham, men han skal meget snart til at vise langt større stabilitet - der er ganske enkelt alt for mange udfald.

---
BJF

Synes godt om (0) Synes ikke om (0)

Hele trĂĄden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580409 indlæg i 27828 tråde, 12751 registrerede brugere, 338 brugere logget ind(0 registrerede, 338 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^