(SydSiden Online)
Ovenpå kampen mod Viborg har jeg lige 5 bitre spørgsmål:
1. Viborg er kendt som et af superligaens bedste kontrahold. I søndagens kamp stillede de ovenikøbet op i en slags 4-5-1, hvor konceptet var direkte angreb med flere offensive dybdeløb fra andet geled. Vi stillede op med en del reserver - ikke mindst i forsvaret og havde ydermere en UEFA-cup kamp siddende i benene. Hvorfor spillede vi ikke lidt mere henholdende frem for naivt at presse spillet fremad banen?
2. BIF har i rigtig mange kampe forsøgt sig med en offensiv midtbanespiller fremfor en angriber på pladsen lige bag boksangriberen. I langt de fleste tilfælde er det ikke gået specielt godt, da vi har haft meget spil men ingen tyngde i boksen. Hvorfor bliver Laudrup/Faxe ved med at tro på den løsning?
3. Èn af kritikpunkterne mod Dan Anton Johansen har været, at han rent teknisk ikke er god nok. Med det in mente. Hvorfor har vi så købt Kim Christensen?
4. Kim Christensen er en spiller, hvis store force er hans højde og fysik. Alligevel forsøger Laudrup/Faxe både mod Zürich og VFF at benytte ham som led i det opbyggende spil bag spidsangriberen. Hvorfor bliver Kim Christensen ikke brugt som targetman, når han bliver skiftet ind?
5. BIF har haft en udmærket sæsonstart med mange point i den hjemlige liga og mulighed for kvalifikation til gruppespillet i UEFA-cuppen. Hvorfor bliver typer som mig så ved med at brokke sig?
Sarkasme måske anvendt!
| Synes godt om (0) | Synes ikke om (0) |
Hele tråden:
- - Duden, 19.09.2005, 10:24 (SydSiden Online)
![Åbne i forumvisning [Board]](img/board_d.gif)
![Åbne i blandet visning [Mix]](img/mix_d.gif)
- - Molotov, 19.09.2005, 10:35
- 5 svar - Iver, 19.09.2005, 10:45