SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Kampen tabes i hovedet (lidt langt) (SydSiden Online)

skrevet af Simon A, , 29.08.2005, 13:53

» Er jeg galt på den?

NEJ! Det er du bestemt ikke. Og jeg er enig med dig ord for ord; mentaliteten er dér alt starter og alt slutter. Ja, ét er at spillet af taktiske og/eller modstander-taktiske (det er vist ikke et rigtigt ord ..?) ikke vil som man selv (og tilskuerne) vil. Noget andet er, at man ikke viser synlig lyst til at ville spille den chance, der ALTID er der - om man er foran eller bagud. Den lyst så jeg ikke igår - og heller ikke meget af i Horsens. Lidt mere af den mod FCN, men stadig; ikke nok. Tre kampe i den hjemlige suppe; det ligner desværre et mønster.

Min konklusion er, at Ajax kampen har fyldt alt for meget. Som Barca-kampen vist også gjorde hin skrækkelige forårsstart for halvandet år siden. Jeg synes det er uprofessionelt og udtryk for lige dele arrogance og benovelse; arrogance over de hjemlige klubber, som man ikke viser den fornødne respekt, og benovelse over at være i UEFA Cup mod de store. Fuld skrue hver gang - om det er en kamp på Østerbro Stadion eller Nou Camp. Den skylder man sig selv, sine fans og den klub, der hver måned sætter penge på kontoen.

Nogle vil så mene, at spillerne er fysisk trætte efter onsdag-weekend-onsdag-weekend-program, men der må jeg altså give ML ret; det er INGEN undskyldning. Er det indstillingen og forklaringen, bliver dansk klubfodbold ALDRIG en faktor i europæisk fodbold.

Mentaltræner, spørger du? Ja, hvorfor ikke? Ikke nu som en panikløsning, men som en langsigtet investering. Han/hun kunne også arbejde med de unge spillere og deres overgang fra U-trup til A-trup - og fra kampe i 2. division til kampe på Nou Camp og i Parken med fyldte tribuner.

/Simon A

---
Hymnen holder!

Synes godt om (0) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580409 indlæg i 27828 tråde, 12751 registrerede brugere, 324 brugere logget ind(0 registrerede, 324 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^