SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Kampen tabes i hovedet (lidt langt) (SydSiden Online)

skrevet af Flemming, Odense, , 29.08.2005, 13:31

Set fra mit bord er det værste (som Laudrup også fastslog i Åndsejt) at kampen først og fremmest tabes i hovedet. Den tabes på ren og skær for ringe indstilling oven på en europa-kamp. For anden gang (vi fik dog 1 point i Horsens).

Og hvis der i min bog er en ting, der bare ikke er i orden i Brøndby, så er det at tabe på manglende indstilling, vilje, lyst, fighterånd, undervurdering af modstanderen eller hvad man nu skal kalde det.

En ting er, at evnerne ikke rækker. Andre ting er skader, stolpe ud og at tingene af forskellig årsag ikke rigtig lykkedes. Men selv, når tingene ikke lykkedes vil jeg se et hold, der kæmper som besat.

Hvad var det nu Skovdahl sagde engang - "Det kan godt være, at modstanderen kommer fordi - men så bliver det uden strømper og benskinner". Sådan husket frit fra hukommelsen.

Sådan skal indstillingen være, når man spiller i Brøndby. Det andet pis kan de skruppe ind på Østerbro med. Vi taber fandeme ikke på manglende instilling i Brøndby. Roger over and out.

Når det så er sagt er der selvfølgelig en mængde spillemæssige ting, der ikke lykkedes igår som man kan tage fat på - og som andre har diskuteret i denne og andre tråde. Men indstillingen er for mig det væsentligste problem.

Og så er det vel for øvrigt ikke første gang vi diskuterer indstillingen som et problem. Jeg kan da huske, at flere af Pers klummer fra sidste og forrige sæson havde overskrifter som "indstillingen manglede" osv. Skoubo har også været inde på det flere gange.

Jeg erkender, at alle hold må kæmpe deres kampe med det mentale. Også os. Men alligevel synes jeg, at det ligger i Brøndbys ånd, at manglende indstilling ikke er ok. Ikke i Brøndby.

Mentaltræner - kom frisk med sådan en.

Er jeg galt på den?

Flemming

Synes godt om (0) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580409 indlæg i 27828 tråde, 12751 registrerede brugere, 339 brugere logget ind(0 registrerede, 339 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^