SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Tycho Brahes-dag eller mentalt koks (SydSiden Online)

skrevet af bjf, , 28.08.2005, 23:24

» Alle er sikkert uhyre skuffede og bitre efter aftenens, mildest talt
» uheldige kamp.
»
» Men lad nu for guds skyld vær at male fanden på væggen efter et fucking
» nederlag i.. ja, jeg ved ikke engang hvor lang tid siden det er
» efterhånden at vi har tabt.. Den slags sker, og det kan ingen lave om på.
»
» Det farlige her, er faktisk at man bliver for forvent med at vinde, og man
» så pludselig begynder at tro, at alt er kaos fordi man mister point i et
» par kampe. Det sker nu engang for alle hold, i alle verdens ligaer, og er
» en del af spillet!
»
» Brøndby kommer igen, det gør de altid! Og vi hjælper dem selvfølgelig
» allerede fra næste hjemmekamp!
»
» Håber desuden det bedste for både Rytter og PerPer.

En ting kan vi nok alle blive enige om. Dagens indsats var ganske enkelt ikke godkendt. Ikke fordi jeg er specielt overrasket, for på et eller andet tidspunkt måtte det ske - i de seneste kampe i superligaen har vi nemlig ikke spillet specielt godt. Svært at finde en præcis forklaring på den ringe indsats, for vi ved jo godt alle sammen hvor gode vores spillere egentlig er - ja faktisk er de mere end almindelig gode. Derfor tror jeg også at man skal begynde at kigge lidt på det rent mentale. Generelt er danske jo hold utrolig svingende i deres præstationer både nationalt og internationalt - måske fordi vi ikke bruger idrætspsykologer i samme omfang som man f.eks gør i udlandet. Hvad angår Brøndby må man undre sig over, hvorfor vi har det så svært mod bundhold og især på udebane. Overvudere vores spillere sig selv, mangler de ganske enkelt respekt overfor modstanderne, kan de ikke sætte sig op eller hvad pokker er der galt?. Jeg har ikke noget svar, men det er åbenlys behov for en mental ændring/træning af spillernes psyke.
Mod Horsens blev det sagt og nu igen : samtlige spillere havde en off-day. Det burde ikke ske for et hold som Brøndby. Det kan godt være at spillet ikke fungere og det kan godt være at nogle spillere har en off-day, men så må andre være klar til at tage over. Her har vi et problem, for hvor er den styrmand og indpisker, som ganske enkelt tør at hive sine medspillere op ved hårrødderne?. Lader tankerne vandre tilbage til gode gamle Vilfort. For ham var ingen kamp tabt og det skulle han nok få fortalt sine medspillere, hvis de viste tegn på modsat indstilling. Sådan en type kunne vi godt bruge i en tid, hvor ingen åbenbart tør påtage sig ansvaret og dermed slår alle op i banen, så snart det ikke lige fungerer. Det holder ikke, for point mod bundhold tæller altså også i slutregnskabet.

Håber hurtigt holdet rejser sig igen og det tror jeg faktisk de gør - med eller uden de skadede spillere. Brøndby rejser sig nemlig altid igen. Ingen er jo i tvivl om spillernes sårede stolthed og det er nogen gange præcis det som skal til for at vække folk til live igen. Vi bryder os selvfølgelig ikke om det, men kampe kan nu engang tabes. Det er imidlertid utilfredsstillende, når det sker til hold vi normalt er klasser over. Så er og bliver det et mentalt problem og ikke et spillemæssigt problem.

Aftenens største skuffelse var for mig Lantz. Han løber meget, men er ikke på nuværende tidspunkt den indpisker jeg havde håbet - især ikke på de tidspnkter hvor spillet ikke fungere. Desuden har han ganske enkelt for mange dårlige afleveringer i de områder hvor det er "livsfarligt".

En enkelt positiv ting syntes jeg dog også vi oplevede i aftenens kamp. Thomas Rasmussen fik ved flere lejligheder vist, hvordan indlæg skal laves - glæder mig til at følge hans fremtid i Brøndby.

God bedring til PerPer og Rytter. Håber snart I er tilbage.

---
BJF

Synes godt om (0) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580409 indlæg i 27828 tråde, 12751 registrerede brugere, 364 brugere logget ind(0 registrerede, 364 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^