SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

(SydSiden Online)

skrevet af B-!-F.1964, Aarhus, , 07.08.2023, 20:59
(redigeret af B-!-F.1964, 07.08.2023, 21:04)

Jeg tror - selvom det kan virke logisk for os, der følger Brøndby og Superligaen på daglig basis - at det kom bag på GFH, at fanbasen omkring Brøndby IF reagerede så kraftigt på deres indtog. Da det så endelig lykkedes dem at finde et fælles ståsted, tror jeg også det blev klart for GFH at de var nødt til at ændre tingene gradvist og ikke rive det hele op med roden på én gang. Eller i virkeligheden er det mere noget jeg håber end noget jeg tror, for i hvert fald kan jeg bare konstatere at Brøndby lige nu kigger ned i en afgrund af udfordringer, der slet ikke står mål med de ambitioner giver udtryk for at have.

Der kan ikke herske tvivl om, at JS naturligvis skal fyres. Hellere i dag end i morgen. Men i virkeligheden er JS bare en lille celle i den svulst, der er ved at udvikle sig til en massiv kræftknude. Det altoverskyggende problem hedder Carsten Vagn og det er her GFH skal rette blikket hen. Det nytter intet at fyre JS, så længe det er CV, der skal hyre hans afløser. Jeg tør vædde med, at CV ikke har nogle alternativer klar i pipelinen.

Det er vitterligt alt, der sejler rent sportsligt i denne ellers smukke klub og jeg må indrømme, at selvom kritikken af CV efterhånden har stået på længe, så er det første gang jeg sådan for alvor sidder tilbage med en følelse af, at manden absolut intet begreb har om, hvad han laver. Sebulonsen er dårlig, men vi manglede trods alt en hb. Bell har heller ikke vist sig god nok, men på det pågældende tidspunkt manglede vi en 6’er. Fortællingen om Björk var, at han var den nye Uhre, og sådan kan jeg blive ved. Deres niveau har vist sig ekstremt undervældende, men de gav dog alligevel en smule mening. Det vi ser nu giver INGEN mening. En næsten 20-årig amerikansk hb, der ikke er i nærheden af at have niveau til Superligaen - købt til en plads, hvor vi i forvejen har alt for meget fyld. Og nu; en fucking japaner til en midtbane, der ligeså er overbefolket af leverpostejsmadder. Hvad fanden sker der? Det er så skandaløst, hvordan vores egne talenter bliver behandlet - og skal det ende med, at fx Schwartau ikke forlænger, så bliver det endnu en tilføjelse til CV’s efterhånden lange liste af fadæser i denne klub. Måske den største faktisk. Jeg bliver decideret trist, når jeg ser spillere som Valdemar Lund og Oskarsson i fck, få så meget spilletid som de gør, fordi jeg synes de er ganske ordinære talenter - men de nyder en tillid som vores slet ikke gør. Istedet skal vi trækkes med komplet talentløse segundaspillere som vores sportsdirektør ikke kan komme af med, fordi de viste sig at være præcis lige så ringe som stort alle andre end han havde spået. Den eneste logiske forklaring på at JS smider Bell og Divkovic ind seneste må være, at CV håber det kan tiltrække interesserede købere. Ellers er det jo helt, HELT sort.

Men jeg tror godt vi kan finde en dygtig træner, der vil det her projekt. Spørgsmålet er snarere om CV kan finde ham - det kan jeg godt være i tvivl om. Jeg er med på, at en træner som Kjetil Knutsen har været rygtet til langt større adresser, men er det ikke som om det hele tiden bliver ved snakken? Ham så jeg virkelig gerne få et forsøg i Brøndby. En 4-3-3 træner med en helt klar filosofi - det er det truppen har brug for.

Synes godt om (2) Synes ikke om (1)

Hele trĂĄden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580344 indlæg i 27818 tråde, 12750 registrerede brugere, 96 brugere logget ind(1 registrerede, 95 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^