SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Stop de racistiske udbrud!!!! (SydSiden Online)

skrevet af Lille Lars, Vestamager, , 31.07.2005, 23:49

Som BIF-fan gennem mere end 20 år har jeg ikke let ved at finde noget kritisk at sige om klubben og os fans. Men en stor skønhedsplet er der. Og det er de klaphatte, der jagter andre holds spillere blot fordi de pågældende spillere ikke er indfødte bleghvide. Hvad er f.eks. grunden til at Murcy idag skal mødes med abelyde efter en helt fair og udramatisk tackling med PerPer??? Intet i Murcy´s spil eller attitude kan bare tilnærmelsesvis retfærdiggøre de åndssvage udbrud. Tilsvarende krummede jeg tæer over "hvorfor køber FC altid sort"-sangen, der i sæsonåbningen blev møntet på Pimpong. Jeg ved ikke om de pågældende "fans" er klar over hvor skadeligt det er for klubben. Og fremfor alt at racisme uforeneligt med alt hvad BIF står for. KLubben befinder sig i hjertet af vestegnen der hvad enten man kan lide det eller ej rummer andet end pæredansk ligusteridyl. Handler de racistiske udbrud om at vi ikke vil være ved det? Jeg husker tydeligt hvor meget en af klubbens største spillere gennem tiderne - nemlig Uche - blev jagtet bl.a. på Aalborg Stadion med abelyde og bananer. Har vi ikke lært noget af det? Hvor er Brøndby Support henne i dette? Og burde den konsekvente politik ikke være at sådanne "fans" venligt men bestemt blev eskorteret langt væk fra Vilfort Park. Jeg bemærkede at en i skakten mente at der skulle være plads til alle synspunkter. Men racisme er ikke et synspunkt. Det er en blanding af uvidenhed og ondskabsfuldhed, som ikke er velkommen her!!!

---
"Om vi skitar i det och inta gør ett piss...kommar nog tidan lösa det hela - för tidan har ett sånt magisk effekt på oss" (Timbuktu - "Det lösar sej", 2006) - næsten lige så smukt som en tackling af Holmén, der runger helt op under Faxe

Synes godt om (0) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580409 indlæg i 27828 tråde, 12751 registrerede brugere, 362 brugere logget ind(2 registrerede, 360 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^