SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Klub eller hold? (SydSiden Online)

skrevet af Cocopops, , 21.01.2020, 20:00

Jeg synes, at der er en betragtelig forskel på at have en rigmand som ejer, hvilket i sig selv er skidt nok og så at ødelægge klubben i et sådant omfang, at den ikke længere eksisterer, hvilket er realiteten ved at RB køber sig ind i klubben. Det er så meget mere ulækkert, end det fck står for, og lur mig om der ikke er mange af de fans, der hilser dette tiltag velkommen, der mener fck er ulækre. Det ville reelt betyde Brøndbys endeligt, og det er der tilsyneladende mange, der er ligeglade med.

Fodbolden har ganske rigtigt ændret sig, og kapital udefra er ofte påkrævet, hvis man gerne vil være konkurrencedygtige på det hårde marked, som fodbold nu engang er er, men derfor skal man ikke sælge og forandre klubben på en sådan vis, at det er fuldstændig ugenkendeligt for fans, der har været fan af klubben i generationer. Det er reelt en fuldstændig anden klub, der kommer til at være tale om, og at der er så mange, der kan accepterer det, er komplet uforståeligt for mig. Man kan sagtens hente kapital og eventuelt ejerskab udefra, samtidigt med der er en klub, der hedder Brøndby IF - der går jo rygter om både amerikanere og russere, som jeg umiddelbart langt hellere vil have ind, da de med al sandsynlighed ikke vil foretage den samme ødelæggelse af klubben, som RB vil. Der er altså andre muligheder!

Man kan selvfølgelig ikke sætte en finger på RB's forretningssans og talentudvikling, for det gør de til punkt og prikke. At ødelægge Brøndby IF er dog en alt, alt, alt for høj pris at betale for det.

Der må hjertens gerne komme folk ind ude fra, men der skal bare stadig være noget, der hedder Brøndby IF - ikke en ulækker lorteklub i hvide trøjer med røde tyrer på brystet.

Synes godt om (6) Synes ikke om (2)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580406 indlæg i 27827 tråde, 12751 registrerede brugere, 202 brugere logget ind(0 registrerede, 202 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^