SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Tipsbladet Midtuge med rygter! (SydSiden Online)

skrevet af Nummer Syv, , 19.07.2005, 12:45
(redigeret af Nummer Syv, 19.07.2005, 12:50)

Tipsbladets Niels Jørgen Larsen der sædvanligvis er ganske velunderrettet med, hvad der foregår i BIF har i dag en tosiders artikel, hvor han spekulerer i, hvad der foregår med spillere til og fra BIF. I store træk er det "the ususal suspects" med enkelte overraskelser, og da den slags altid er skægt, og når nu Laudrup i BT i dag siger, at han forventer yderligere to spillere, så er det jo altid skægt for os at lade agurketiden gå med den slags. Artiklen er god og nævner bl.a. at vores scout forventer, at Kim C scorer over ti mål i den kommende sæson, selv om han kun bliver reserve! Overordnet så mener TB, at vi leder efter en venstre/offensiv midt og en højre back med offensive kvaliteter:

Venstre midt: Der er tre kandidater!

1) Her skulle topønsket være Martin Ericsson! Han kan dække flere pladser, Laudrup skulle være vild med ham, og artiklen skriver, "at der givetvis foregår en lille priskrig mellem AaB og BIF i denne tid". Her skulle Lynge Jacobsen forsøge at presse prisen med henvisning til vores mange Kalle-millioner, men omvendt nævnes det også, at AaBs økonomi nødvendiggør et spillersalg, og Ericsson er nemmere at komme af med end den anden oplagte salgskandidat Rasmus Würtz.

2) Thomas Rasmussen! Han vil gerne selv og er en oplagt direkte afløser for Kalle! Problemet er, at Rostock ikke vil slippe ham, men det kan man vel betale sig fra?

3) Jan Kristiansen. Et emne men ikke særlig sandsynlig, da han selv i dag udtaler, at han ikke vil. Det nævnes dog, at han måske kommer på andre tanker.

Højre back: Også her nævnes tre navne, men det ser tungere ud.

1) Mikael Nilsson. Som fast mand for Sverige og med mange offensive kvaliteter er han oplagt førstevalg. Problemet er, at det nu har trukket så længe ud, at han næppe er aktuel længere. En stor pose penge til Southampton ville nok ændre det.

2) Ulrich Vinzents. Måske ligaens bedste højre back og kunne blive et emne, når/hvis Nilsson-handelen falder endeligt sammen. Personligt synes jeg dog ikke, at han er markant bedre, end hvad vi allerede har.

3) Jonas Troest. Regnes ikke for særlig sandsynlig, da Elkjær vil have for meget for ham, og da der i forvejen er mange unge forsvarstalenter i klubben.

Alt i alt kan man ikke vide noget sikkert, men artiklen er spændende. Den indeholder også taktiske overvejelser om at vende midtbanetrekanten. Således leger den med, hvordan vores idealopstilling kunne se ud til jul. Det er følgende:


------------Ankergren--------------
Nilsson---Nielsen---Agger---Sennels
--------------Lantz----------------
-Jørgensen-Ericsson-Lorentzen-Retov
-------------Elmander--------------

Synes godt om (0) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580409 indlæg i 27828 tråde, 12751 registrerede brugere, 319 brugere logget ind(1 registrerede, 318 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^