SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

TAK Newcastle!! (SydSiden Online)

skrevet af Buggi, , 27.06.2005, 22:52

Tak til Newcastle, fantastisk læsning. det skal gemmes...
Han er og bliver min yndligs Brøndby spiller nogensinde...
Trist at han kun var hos os 2 sæssoner...

» Helt enig.. Kong Krister var helt fantastisk.. En skandale man ikke tilbød
» en ordentlig løn! Men hans erstatning viste sig jo at være intet mindre
» end glimrende. Overtog endda hans nr. (3). Har lige et par artikler om
» kongen, som du sikkert vil kunne lide!! :-)
»
» [i][i][i][i]B.T. 17. september 2001, 2_sektion,_sporten, side 11
»
» Flot revanche for guldfinale
»
» Af Steen Uno
»
» SUPERLIGA For tre måneder siden måtte den karantæne-spærrede Krister
» Nordin se til fra Parkens tribuner, hvordan FCK spillede guldet hjem mod
» en komplet mod- og idéløs, defensiv Brøndby-formation. I aftes kunne den
» svenske midtbanespiller, der i den ny sæson for alvor har grebet
» dirigentstokken på Brøndbys genfødte charmehold, høre lettelsen sive ud af
» sine holdkammerater, da dommer Anders Mosegaard på sjette minuts overtid
» omsider fløjtede af. »Der er ingen tvivl om, at vores i forvejen genrejste
» moral fik endnu et sidste pift med denne sejr over FCK. Den skyldte vi også
» vores publikum efter sidste sæsons tre skuffende kampe mod arvefjenden.
» Jeg synes, at vi i denne forunderlige periode viser et helt unikt
» samarbejde i alle hjørner af banen. I dag er det også en helt igennem
» gedigen og troværdig holdindsats, der skaber sejren.« Med et flot 11-tal
» på B.T.s karakterskala var han kampens suverænt bedste spiller. »Efter
» sådan en kamp synes jeg godt, at vi kan tillade os at kigge os selv i
» spejlet og sige braaa. Vores dejlige publikum har efter mange og lange
» trængsler omsider fået det hold tilbage, som man allerhelst vil se. Vi
» spiller fejende flot fodbold, og vi vinder igen. Kan man ønske sig meget
» mere?« smilede Krister Nordin, der med sin utrættelige energi var den
» store mand bag Brøndbys befriende arvefjende-sejr.
» Sejr betyder meget
» Mads Jørgensen delte af gode grunde heller ikke sidste sæsons blågule
» nederlags-arv til Peter Bangsvej-rivalen. »Det er ikke svært at høre, hvor
» meget denne sejr virkelig betyder for kollegerne. Selv om vi spillemæssigt
» for længst har lagt sidste sæson bag os, var det alligevel en kolossal
» stor sten, som vi med denne sejr fik skubbet væk fra vores hjerter. Jeg
» synes, at vi spiller en fortrinlig kamp mod de danske mestre, holder dem
» stort set borte fra målchancer, selv om vi op gennem anden halvleg kommer
» til at lade os presse lidt for langt tilbage.« Åge Hareide kunne efter
» endnu en vellykket søndag rose sine spillere for en ny disciplineret
» perfekt præstation. »Det var nu fjerde gang, at vi kunne stille med
» selvsamme startopstilling. Følelsen af succes får dag for dag selvtilliden
» til at brede sig yderligere i hele min trup. Jeg er stolt over, at vi
» omsider kunne give vores hjemmepublikum den sejr over FC København, som
» det blev snydt for tre gange i sidste sæson.« Thomas Lindrup, der har gået
» så mangt og meget igennem på Brøndbys udskiftningebænk, fejrede sin 2-0
» scoring på tredje minuts overtid med at tyse på langside-tilskuerne og
» sprinte ind og sætte sig på udskiftningsbænken. I trods eller bare i
» spontan glæde? »Helt klart det sidste. Jeg var bare så glad for at kunne
» være mand for at lukke den sejr, som betød så meget for os alle sammen.
» Derfor løb følelerne lidt af med mig,« forklarede Lindrup
» bagefter.
[/i][/i][/i][/i]

Synes godt om (0) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580407 indlæg i 27828 tråde, 12751 registrerede brugere, 254 brugere logget ind(0 registrerede, 254 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^