SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Om Retov ... (SydSiden Online)

skrevet af Duden, , 20.05.2005, 09:10

Jeg synes, at Retov er en ganske glimrende midtbanespiller, men måske forlanges der noget af ham, som han ikke kan indfrie. Jeg vil betegne ham som en typisk central midtbanespiller. Han har hverken offensive eller defensive spidskompetencer, men er god allround til det meste. Hans pasningsspil er fint, han har fysik og et stort løbepensum. Blandt Retovs mere dårlige sider tæller hans sparketeknik, og han besidder heller ikke evnen til at stå de rigtige steder (målnæse).

Jeg forstår ikke, at Laudrup/Faxe sætter Retov til at sparke hjørnespark, når det igennem en hel sæson har vist sig, at han ikke evner dette. De ligger simpelthen for dårligt gang på gang. Et andet problem er Retovs manglende lederevner. Han er stadig en relativt ung spiller - i hvert fald erfaringsmæssigt - hvor antallet af landskampe og europæiske kampe ikke ligefrem lyser op. På trods heraf bruges Retov som en slags indpisker og ledertype på midten. Han magter imidlertid ikke at fylde den rolle ud. Er det hans egen fejl? Både og. Trænerne har vel også et ansvar. Dengang Wieghorst var på toppen brillerede Retov ganske meget, fordi han kunne læne sig op ad generalen. Wieghorst fyldte enormt meget både fysisk og mentalt, hvilket gav plads og ro til medspillerne. Jeg er sikker på, at Retov igen vil lyse op, hvis han får en makker på midten, som har lidt af den samme fysik og karisma som Wieghorst.

Synes godt om (0) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580406 indlæg i 27827 tråde, 12751 registrerede brugere, 286 brugere logget ind(0 registrerede, 286 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^