SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Bevar kontinuiteten (SydSiden Online)

skrevet af Duden, , 12.05.2005, 10:46

Jeg kan ikke se nogen grund til at lave alt for meget om på holdet op til en meget vigtig kamp. Her tror jeg faktisk, at det er vigtigt at bevare en vis kontinuitet, så spillerne ved, hvor de har hinanden, og hvilke roller, de hver især skal udfylde.

Noget helt andet er, om vi på længere sigt (næste sæson) burde overveje, om det nuværende system er optimalt. Under Laudrup har vi altid haft en slags angrebsproblem forstået på den måde, at vi ikke scorer nok mål set over en hel sæson. Det burde der nok arbejdes på, og der er sikkert flere løsningmuligheder. Du foreslår bl.a. at sætte Kahlenberg ind på midten. Han har tidligere bevidst, at han kan gøre det godt centralt. Han scorede en del mål i Laudrups første sæson, men problemet var desværre, at vores enlige angriber oppe foran var totalt pakket ind og næsten ikke kom frem til nogen chancer. Sat lidt på spidsen skyldes det sikkert, at Kahlenberg ikke fyldte nok i boksen og primært lavede sine mål qua gode dybdeløb.

Med Skoubo´s ankomst og Elmander som den hængende angriber er nogen af problemerne delvist løst men nye er kommet til. Skoubo er nok den angriber under Laudrup, som har gjort det bedst som spydspids. Han får meget kritik, men faktum er, at han scorer regelmæssigt. Elmander fylder også væsentligt mere i boksen end Kahlenberg. Til gengæld scorer han mindre.

Jeg tror personligt, at vi vil score væsentligt flere mål ved at spille eksempelvis 4-4-2 diamant med Kalle/Mads J eller Elmander som den hængende angriber. Spørgsmålet er imidlertid, om det nødvendigvis vil give bedre resultater. I indeværende sæson ligger vi til at tage The Double. Så er det lidt svært at rakke trænerens dispositioner ned.

Synes godt om (0) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

  • - Newcastle, 12.05.2005, 09:55 (SydSiden Online) [Board][Mix]
    • - :+:Bagger:+:, 12.05.2005, 10:00
    • - unknown, 12.05.2005, 10:03
      • - :+:Bagger:+:, 12.05.2005, 10:06
        • - unknown, 12.05.2005, 10:10
      • - hanzy82, 12.05.2005, 11:43
        • - Det kommer hjem!, 12.05.2005, 12:05
        • - lindholm, 12.05.2005, 12:12
    • - Bottomline, 12.05.2005, 10:26
    • Bevar kontinuiteten - Duden, 12.05.2005, 10:46
SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580406 indlæg i 27827 tråde, 12751 registrerede brugere, 290 brugere logget ind(0 registrerede, 290 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^