SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Att.: Henrik A (SydSiden Online)

skrevet af Henrik A, , 10.05.2005, 15:41

» Tak for det uddybende svar ... at dommerne i serierne har meget forskellige
» fortolkninger af div. fodboldregler ved jeg alt om :o) ... men trods alt
» fedt at I gider!
»
» Har et hurtigt spørgsmål, hvis du gider? Situationen stammer fra en kamp i
» serie 5. Har kigget i fodboldlovene og mener umiddelbart at "vi" har
» reglerne på vores side ... men det er måske et spørgsmål om
» fortolkninger!
»
» Der er dømt straffe imod os. Bolden bliver lagt på pletten (af skytten),
» skytten tager tilløb (et langt ét og ender udenfor feltet), dommeren
» fløjter for at sparket kan tages. Skytten henvender sig nu til dommeren og
» spørger "om ham der må sparke istedet?", mens han peger i retning af 3
» holdkammerater. Dommeren svarer "ja" og før vores målmand når at råbe
» "hvem sparker?", løber en af de før omtalte til bolden og scorer ... uden
» at dommeren har fløjtet "anden gang" eller gjort det tydeligt hvem der
» sparker ...
»
» Eller er det ligegyldigt (ligesom ved et frispark)?
»
» Brizz

Som jeg har forstået reglerne, skal det klart meddeles hvem der skal sparke straffesparket, men hvorvidt der også kræves, at dommeren giver signal 2. gang, er jeg ikke sikker på.

Men sanktionen hvis en anden spiller end den designerede spiller tager et straffespark er et omspark.

Som du beskriver situationen, vil jeg sige, at dommeren burde have sikret sig viden om hvem der skulle sparke, således at det var klart for alle, og han burde derfor ikke have tilladt sparket udført før dette var sket.

Dommeren behøver i princippet ikke FLØJTE men han skal give et tydeligt signal, f.eks. højt råbe VÆRSGO før sparket må udføres. Det er dog klart, at i en kamp med mange tilskuere er det mest praktisk, at dommeren bruger fløjten.

Så umiddelbart vil jeg mene, at min kollega har klodset i det.

Men hvis I planlægger at nedlægge protest overfor forløbet, tror jeg du er for sent ude, da en sådan protest skal nedlægges formelt af anføreren på banen INDEN spillet er sat i gang igen. Herefter afhænger resultatet af protesten også af, om hændelsen har haft afgørende indflydelse på kampens resultat, altså på hvem der vandt kampen.

Synes godt om (0) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580406 indlæg i 27827 tråde, 12751 registrerede brugere, 277 brugere logget ind(0 registrerede, 277 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^