SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Hvad med at hente Peter Graulund hjem (SydSiden Online)

skrevet af bjf, , 13.04.2005, 16:58

» Jeg kunne godt se Peter Graulund tilbage i BIF som en mulig løsning på
» vores
» scoringskrise - samt for at skærpe kampen om pladserne oppe foran. Jeg
» husker
» Graulund for en altid tændt indstilling og gejst mens han var her, og
» manden
» er en ægte, gammeldags forward. Han var SAS-liga topscorer for os, han
» scorede
» mål på samlebånd mens hans var lejesvend i AGF, og nu scorer han også i
» Sverige. Så vidt jeg husker fra dengang AGFs leje af ham løb ud, er han en
» spiller der kan købes for omkring 3 millioner - peanuts for en mand der
» ved
» hvor målet står!!

Om det lige skal være Graulund ved jeg ikke, men nødvendigheden af en skærpelse på pladserne oppe foran kan vi hurtigt blive enige om. P.t. har vi med lidt god vilje 2 spillere til denne placering. En Skouboe som desværre stadig ikke har efterårets skarphed og en Elmander som trods masser af flot fodbold har meget svært ved at ramme målet. Desuden mener jeg heller ikke hans største force er rollen som forreste angriber. Nogen vil nok mene jeg har glemt Ruben Bagger, men nej. For det første tror jeg ikke Bagger kommer tilbage til sin gamle form og for det andet er og bliver han aldrig løsningen som forreste angriber. Det har i mange år været prøvet i flere tilfælde og aldrig med den store succes. Hvorfor skulle det så lige pludselig være en seriøs mulighed?
Alt i alt er og bliver vi utrolig tyndt besat på netop disse forreste pladser. Alle spillere kommer på et eller andet tidspunkt i formkrise, får skader eller kommer i karantæne. Derfor er et ordentligt alternativ nærmest en nødvendighed, hvis man vil være med i toppen. Sidste forår så vi jo netop et tilsvarende problem - dengang på fløjen. Kamper spillede næsten samtlige kampe, selv om han var totalt uden selvtillid og nærmest virkede tappet for kræfter. Hvorfor fik han ikke et tiltrængt ophold på bænken? - simpelthen fordi vi ikke havde noget alternativ. Nu ser det ud til vi gentager fejlen - intet lært?

Kan stadig godt ærgre mig gul og blå over vi ikke tog imod Peter Møller, da han nærmest tilbød sig selv til Brøndby efter sit mindre succesrige ophold i Spanien. Det er efter min opfattelse en af de mest alvorlige fejltagelser i klubbens historie. Han har faktisk skaffet mange vigtige point til FCK og det på trods af sin placering som 4. valg til deres angreb. Desuden tror jeg Møller ville ha´ gjort det endnu bedre i Brøndby. Det er imidlertid historie og kan ikke bruges til noget som helst i den nuværende situation.

Nu må vi bare håbe at Skouboe og Elmander frem til sommer begynder at score samt undgår skader og karantæne. Ellers kan vi igen begynde at tale om det forsømte forår og det er faktisk ved at blive en smule trættende.

---
BJF

Synes godt om (0) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580406 indlæg i 27827 tråde, 12751 registrerede brugere, 307 brugere logget ind(2 registrerede, 305 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^