SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Det passer ikke helt.. (SydSiden Online)

skrevet af Henrik B, 4291 RV, , 17.03.2005, 22:14

» » Vi vender hele tiden tilbage til det samme - økonomidrengene gik, fordi
» PB
» » ville leje forretningsmæssig stormogul, og det er han ikke!
»
» Det er nu ikke helt det Røsler udtaler. Han ville jo også gerne. Men
» igennem et andet selskab, så den økonomiske risiko minimeredes. Fornuftigt
» ? Ja, uden tvivl. Men hvor mange hylehoveder havde der været her på SSO,
» hvis vi havde fået BC købet igennem. I et nyt selskab ps&2. Et koncept som
» er os så inderligt imod.

Nu skal man passe på ikke at gøre tingene alt for sort/hvide. Det er ganske banal selskabsretlig lærdom, at det gælder om at isolere sine forretninger, især de risikable af slagsen, i separate selskaber, så hele koncernen eller ens personlige økonomi i de mindre forhold, går ned, hvis den forretningsmæssige aktivitet ikke viser sig at holde vand.

Problemet i den konkrete sag er blot, at den nye aktivitet, dvs. Bella Center, koster i omegnen 700 mio. kr, penge som et nystiftet selskab ikke bare kan gå i banken og låne. Det nye selskab er nødsaget til at komme med noget som sikkerhed. Det kan selvfølgelig ske i form af aktierne i BC, som kunne pantsættes, men jeg tvivler på at en sådan pantsætning ville have været tilstrækkelig sikkerhed for en bank eller anden form for finansieringsinstitut med mindre prisen var eklatant lavere end værdien af selskabet.

Jeg er næsten sikker på at BIF ville have været nødt til at komme med en form for støtte, som havde involveret moderselskabets finanser i tilfælde af en Bella Center-fiasko. Røsler er ikke noget finansielt geni, bare fordi han eventuelt har fostret ideen om at isolere ejerskabet, det kunne enhver 3.års jurastuderende have fundet på, og det ville på ingen måde have været løsningen på alle problemer. Hvis det virkelig var muligt, så tror jeg sgu jeg selv ville have købt Bella Center, især hvis det er så god en forretning som PB tilsyneladende mener.

Jeg er derfor også sikker på, at det må være spørgsmålet om prissætningen der har splittet bestyrelsen, men spørgsmålet er om vi nogensinde får svaret.

Henrik B

Synes godt om (0) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580406 indlæg i 27827 tråde, 12751 registrerede brugere, 511 brugere logget ind(0 registrerede, 511 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^