SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Jeg er overordentlig bekymret... (SydSiden Online)

skrevet af JerryRice Hjemmeside E-mail, , 16.03.2005, 17:43

Det var vist her, jeg skulle poste det her indlæg - det passer bedre til denne tråd...

Jeg må sige, at hele dette her forløb bekymrer mig voldsomt. Selvfølgelig kan der være flere sider af samme sag, men jeg må indrømme, at jeg hælder meget til de ting Røsler udtalte til Ritzau igår, omkring at de tre ikke længere ville stå inde for det BIF tilsyneladende ville foretage sig. Jeg synes det hele er bekymrende fordi personen og forretningsmanden Røsler virker tillidsfuld og hamrende dygtig, og bl.a. ham blev hentet ind, for at BIF kunne blive en endnu mere professionel forretning, og evt. udvide på ikke-fodboldrelaterede områder.
Al respekt for Bjerregaards resultater i BIF, men jeg havde nu hellere set, at det var Bjerregaard, der trak sig tilbage nu, og "forretningsfolkene" der var i "overtal", så BIF formentlig virkelig kunne rykke. Det havde ikke mindst være super med Røsler, der jo også har hjertet i BIF og ikke udelukkende ser det som forretning. Røsler og de 2 andre er kort sagt gået, fordi Bjerregaard trækker i alt for mange tråde på en gang, så han nærmest fuldstændig "kvæler" bestyrelsesarbejdet, og fremtiden de skulle tegne i bestyrelsen. Det er min tolkning af det. Og jeg må sige, at hvis det er sandt, det med at Bjerregaard ønskede at forhøje Bella Centeret, mens Røsler og Co. ikke vil tage ansvaret for det forretningsmæssigt, så tror jeg heller ikke på det forretningsmæssigt. For jeg stoler mere på Røslers end Bjerregaards forretningsgén, og nu blev Bella Center solgt til anden side, men jeg er bange for at Bjerregaard med andre visioner kan køre BIF ud i en ny "Interbank", selvom han selvf. gør det for at lave penge til BIF og ikke kører klubben ned, så kan det jo godt være, at han gør det alligevel mod hans egen hensigt.

Derfor er jeg overordentlig bekymret over den seneste udvikling. Jeg havde hellere set Bjerregaard koncentrere sig om sin rolle som læge, hvilket jo er det han er, og så lade være med at trække i trådene, og så overlade forretningen til Røsler og bestyrelsen, der så "langsomt" ville kunne udvide forretningen i det rette tempo uden at satse med fodboldklubben BIF ved investeringer...

Håber virkelig snart at Bjerregaard trækker sig fra BIF, så vi kan få en Røsler 2 ind. Håber virkelig ham der Sandal er fornuftig - men umiddelbart virker hans som en forretnings"player", hvilket ikke gør mine bekymringer mindre....en ny "Luffe"??!

Jeg vil have Røsler tilbage og Bjerregaard med mindre indflydelse/ud...(og jo jeg har som sagt stor respekt for Bjerregaards meritter, men jeg frygter nu en ny Interbank under hans ledelse...)

Synes godt om (0) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580406 indlæg i 27827 tråde, 12751 registrerede brugere, 511 brugere logget ind(0 registrerede, 511 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^