Svar til alle (SydSiden Online)
Tak for de foreløbige svar. Både de konstruktive og de mindre af slagsen. Det er vist de færreste, der er enige med undertegnede, men desværre er det også de færreste, der reelt set forholder sig den hovedpåstanden i mit oprindelige indlæg. Jeg prøver derfor lige at forklare mig endnu engang:
For det første har jeg intet imod konkurrence internt i truppen. Heller ikke på målmandsposten. Det er helt fint og burde også højne niveauet generelt, at ingen kan vide sig sikre på deres pladser med mindre de præsterer til både træning og kamp. Så langt så godt.
Ankergren har foreløbigt gjort det rigtig godt i kampene i efteråret 2004. Jeg kender ikke til hans præstationer på træningsbanen men har ikke på fornemmelsen, at han har gået rundt og drevet den af. Ergo er der intet i sportslig henseende, der taler for at sætte ham af.
At benytte et rotationssystem er meget normalt i moderne fodbold. Det er særlig udbredt blandt markspillere, og virker alt i alt som en fornuftig ting. På den måde kan man holde flere spillere i form henover en lang sæson, hvor skader, karantæne og formudsving er meget normalt. På målmandsposten er det imidlertid noget andet. Tillid, ro og selvtillid er en stor og væsentlig del af spillet for en keeper, og derfor ser man sjældent, at der skiftes voldsomt ud på denne post. Når Laudrup/Faxe i opstarten til foråret 2005 lader det være et åbent spørgsmål, hvorvidt Ankergren eller Zaza skal være førstevalg, så mener jeg, at de både skaber usikkerhed og undlader at bakke en spiller op, der i sportslig henseende burde være førstevalg. Det er korrekt, at Ankergren ikke er selvskreven til pladsen eller har krav på den i al tid og evighed, men den burde da være hans, når han ikke har spillet sig af?
Der er endnu ingen af os, der ved, om Ankergren eller Zaza er førstevalg, når sæsonen er gået igang, men jeg synes altså, at Laudrup burde have lukket den diskussion og slået fast, at Ankergren står, når det går løs. I min verden er det ihvertfald sådan, at spiller de 11 startende godt, jamen så starter de 11 samme spillere også i næste kamp. Det er vel logik eller?
Jeg håber, at dette uddyber min påstand i det oprindelige indlæg, så svarene forholder sig til denne problematik og ikke alt muligt andet.
| Synes godt om (0) | Synes ikke om (0) |
Hele tråden:
- - Duden, 22.02.2005, 10:38 (SydSiden Online)
![Åbne i forumvisning [Board]](img/board_d.gif)
![Åbne i blandet visning [Mix]](img/mix_d.gif)
- - misterm, 22.02.2005, 10:41
- - BDJ, 22.02.2005, 10:46
- - MKJ, 22.02.2005, 10:47
- Er man enig om at de er lige gode? - Jog-on, 22.02.2005, 10:51
- - :+:Bagger:+:, 22.02.2005, 10:51
- - Pete, 22.02.2005, 11:14
- - Koustrup, 22.02.2005, 11:15
- Er det en SKANDALE...!!! - -B-, 22.02.2005, 12:13
- Svar til alle - Duden, 22.02.2005, 13:28
- Svar til alle - Noah, 22.02.2005, 13:54
- Svar til alle - :+:Bagger:+:, 22.02.2005, 13:58
- Svar til alle - Duden, 22.02.2005, 15:14
- Svar til alle - :+:Bagger:+:, 22.02.2005, 15:29
- Svar til alle - Duden, 22.02.2005, 15:14
- Svar til alle - Duden, 22.02.2005, 13:28
- - Funny Man, 22.02.2005, 15:11