SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Tak for festen, Laudrup! (SydSiden Online)

skrevet af JerryRice Hjemmeside E-mail, , 22.11.2004, 23:44

» Det er her kan godt komme til at lyde som et lalleglad-indlæg, men jeg
» synes alligevel der er noget at være lalleglad over..
»
» For det første tak for årets 2. bedste kamp (PSE i parken var altså bedre)
» Det er en fornøjelse at se et hold der fungerer så godt.
»
» I vores nuværende stærkeste opstilling (Ankergren - Danton, PerPer, Agger,
» Sennels - Retov, Elmander, Daugaard - Kahlenberg, Skoubo, Kamper) er
» gennemsnitsalderen 24,36 år. Det er yderst imponerende, at vi kan spille
» så stabilt med et så ungt et hold... Det vidner om, at det hold bliver
» bedre og bedre jo mere tid det får sammen..
»
» Forsvaret: Sennels har efterhånden fået den selvtillid der gør, at han tør
» prøve de svære ting også... Så i finten i går... Tøfting så ihvertfald ikke
» bolden. Agger og Per virker til at suplere hinanden utrolig godt, hvor
» Agger er den mere agressive der presser angriberne højt oppe på banen, så
» står PerPer tilbage med det kølige overblik.
»
» Midtbanen: Wieghorst får sværere og sværere ved at slå Daugaard af.
» Daugaard ligner en der har fået sin anden ungdom og ham og Retov giver en
» god balance på holdet. Retov er der ikke så meget at sige til. Han
» imponerer mig gang på gang og har efter min mening det højeste bundniveau
» på holdet. Tilbage står der så Elmander, som er blevet den offensive
» profil vi har ledt efter i lang tid. Han blev købt ind som målscorer. Det
» har han ikke helt bevist endnu, men han er blevet det geniale bindeled
» imellem midtbane og angreb. Han er formidabel til at vende med bolden og
» lægge den gyldne afleveringer og derudover et fysisk pragteksemplar.
»
» Angreb: Trods en ikke så god indsats i går, så virker Skoubo som manden vi
» har sukket og ledt efter.. Måske ikke så prangende spillemæssigt som en
» Elmander, men han kan det sværeste job på en fodboldbane - prikke den i
» mål. Man så bl.a. også i går, at hans og Elmanders samarbejde bliver bedre
» og bedre. De bliver livsfarlige sammen til foråret. Til sidst har vi så
» Kalle og Kamper. Kahlenberg virker faktisk på mig til at spille bedre på
» venstrekanten end den offensive midt, selvom han nok ikke vil indrømme
» det. Det klær Brøndby at spille med en mere centreret spiller derude end
» en mere direkte fløj. Så er der Kamper - pragt kamp i går.. også god mod
» FCN. Tror helt klart det har gjort ham bedre, at Babis er kommet. Han har
» ikke haft meget konkurrence på sin højre fløj de seneste par år og det har
» virket sådan at det var det han havde brug for. Vi er stærke på samtlige
» pladser og som sagt et hold med fremtid.
»
» Til aller aller sidst, Tak Laudrup for festen og fordi du bankede i bordet
» hos Hr. Bjerregaard og sagde ingen vinter-salg..
»
» Det kommer hjem...
»
» Brøndby - Nu uden svagheder

Ja det er rigtig nok at Daugaard gør det bedre end han tidligere har gjort, men jeg vil dog stadig mene, at vores svageste punkt er Daugaard. Kommer Wieghorst op i de omdrejninger, vi ved han kan, så skal han og være oprydder, for det er han altså bedre til en Daugaard. Desuden er Wieghorst (endnu) en trussel i hovedspillet - det er Daugaard ikke. Daugaard er efter min mening for meget boldflytter, men har set godt ud hele efteråret fordi holdet generelt har fungeret. Det er svært at ændre på et hold når det kører, og det er svært at kritisere når vi har lukket så få mål ind, men hvis man lige husker bare 3 af de 1-0 kampe, vi har haft fornylig, så brændte modstanderne altså chancer, man ikke troede professionelle fodboldspillere kunne...vi havde også vores chancer, men det jeg vil sige er at Wieghorst i topform ville være en gevinst på den defensive midt. Så kunne Retov også i endnu højere grad koncentrere sig om det offensive og hjælpe knap så meget som han gør med Daugaard. Kommer vi bare lidt ud af sejrsrytme og modstanderne scorer på deres få chancer, så ser det måske ikke så godt ud. Jeg synes at de få problemer vi har haft har været modstandernes spil foran vores felt i korte perioder, hvor jeg altså gerne så Wieghorst for Daugaard til at rydde op.

Det her er ingen overordne kritik af BIF - det kører for vildt, og lad det endelig blive ved, men her snakker vi virkelig de forfinede afpudsninger. Håber at Babis med sit mål vil være et godt suplement til Kamper - de kan evt. skifte lidt rundt, og jeg håber at Dalgas samt Bagger vil blive en god pendent til aflastning af Elmander, Skoubo.

Fandme glad for at vi ikke mister nogen i vinterpausen - og hold lige på dem alle til CL-kvalen også!

Synes godt om (0) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580406 indlæg i 27827 tråde, 12751 registrerede brugere, 200 brugere logget ind(1 registrerede, 199 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^