SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Behold begge - og gi' begge spilletid (SydSiden Online)

skrevet af Simon A, , 05.11.2004, 15:17

» BIF har pt. to rigtig gode målmænd, der kæmper om den samme plads.
» Konkurrence er fint, men begge har meldt klart ud, at de ikke agter at
» sidde på bænken igennem længere tid. I øjeblikket sidder Zaza med det
» korteste strå, så hans fremtid i klubben tegner ikke så lys.
»
» Umiddelbart er det dumt at lade talentfulde spillere smutte afsted på en
» free transfer, så man burde måske prøve at sælge Zaza i vinterpausen. Hvad
» nu hvis FCK var interesseret. Skulle vi så sælge en klassespiller af Zaza´s
» kaliber til dem for håndører målt i international målestok? Det er et
» vanskeligt dilemma. Hvad synes I?

Jeg er klar fortaler for IKKE at sælge hverken Zaza eller Ankergreen, men det er også vurderet ud fra et helt egoistisk og sportsligt synspunkt: Som storklub SKAL vi have to målmænd der er (eller er næsten) lige så gode. Og det har vi nu. Det egoistiske islæt er naturligvis, at jeg ikke skal stå og dryppe i bukserne af angst, hvis 1. keeperen blir skadet.

Når det er sagt, så er der naturligvis et problem med spilletid. Lige meget hvor mange gange vi render FIFA på døren, tror jeg ikke at vi får lov til at spille med to målmænd. P.t. spiller Ankergreen forrygende, men med alle de kampe, vi har i øjeblikket, kunne en løsning måske være at sætte 2. keeperen (i dette tilfælde; Zaza) på banen - eksempelvis i Royal League eller i pokale (det sidste jo så først aktuelt til marts....). Det giver ham spilletid på et højere niveau end i DS - og vil måske dæmpe hans udlængsel lidt.

/Simon A

---
Hymnen holder!

Synes godt om (0) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580406 indlæg i 27827 tråde, 12751 registrerede brugere, 135 brugere logget ind(0 registrerede, 135 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^