|
Undskyld admin, men er det ikke på tide vi får samlet op - håber ikke I sletter denne!
Først og fremmest, DjLax tak for dit indlæg. Og til mange af jer andre, tak for mange gode, og ikke mindst, seriøse og lødige indlæg! Da jeg ikke selv var i Esbjerg i søndags kan jeg naturligvis ikke udtale mig om hvad der eventuelt er foregået! Men Esbjerg er jo desværre også kun et enkeltstående tilfælde - okay, måske et af de grovere, men alligevel! Som fast gæst på Vilfort Park og deltager i adskillige udebaneture har jeg flere gange prøvet at blive mandsopdækket af politiet. Jeg er så træt af ikke at kunne skilte med mit tilhørsforhold til den klub jeg elsker, uden at blive stemplet som ballademager og voldsmand! Jeg vil derfor opfordre alle jer - som oplevede at blive anholdt og udstillet i søndags - til at finde sammen og lægge sag an mod Esbjerg Politi! Og ikke mindst, at kontakte alle de medier der var hurtige ude med historien om ny ballade med Brøndby-fans! De har - som minimum - en forpligtelse til at komme med et dementi!
Jeg vil som slutbemærkning godt nævne at jeg absolut ingen sympati har med de mennesker som kastede romerlys ind på banen - eller som tændte dem uden tilladelse for den sags skyld - mit ærinde er udelukkende et ønske om at kunne trække den gule trøje over hovedet uden at skulle være nervøs for at blive udstillet som voldsmand! Hjælp mig jer der nu har en mulighed for det!!
Hilsen Per |