SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

anders_cgn

12.05.2005, 15:49
 
Synes godt om (0)
Synes ikke om (0)

Marc Nygaard til FCK? (13,333% BIF) (SydSiden Online)

Hej allesammen!

Læste lige på "junkside" at Marc Nygaard er "lun" på at komme hjem til f*ckerne..

http://www.onsidedk.com/main/index.phtml?ac_start2=1&id=126662

Som jeg ser det ligner han jo en oplagt, om end ikke skræmmende, afløser for Peter Møller... (Frygtede lidt at Flemming Von And derinde ville åbne for pengetanken)

Her er lidt stats på ham fra - http://www.dbu.dk/lbase/playerInfo.aspx?playerid=4209

28år, 196høj, 90kg og 6 landskampe som indhopper.

Personligt var jeg på ingen måde imponeret af hans optrædender på landsholdet, men er alligevel lidt bange for at han kunne blive rigtig brugbar for f*ckerne, da de med ham som tankforward ville kunne spille meget simpelt mod bundholdene, når de ikke evner at bryde igennem deres defensiv. alt andet lige, så må han jo ha' lidt kvaliteter for at få en reservetjans i Brescia.. Mads Jørgensen kunne jo heller ikke komme på holdet i ancona, og han er da ganske kompetent på superliga niveau...

Hvad mener i om Nygaard? - kunne han forstærke deres hold?

"Ses vi på mandag? - det tror jeg nok vi gør...!!"

"Det kommer hjem!"

Jesper Hess

Hjemmeside E-mail

Valby,
12.05.2005, 15:55

@ anders_cgn


Synes godt om (0)
Synes ikke om (0)

Marc Nygaard til FCK? (13,333% BIF)

Hvis de virkelig køber ham, vil jeg mene det er en klar fordel for vores chancer til næste år! De kampe jeg har set med ham, har han på ingen måde virket som en meget kompetent spiller!
Hvis de kun forstærker sig med ham vil jeg ikke sige at de står stærkere end de gør nu!! Håber i hvert fald IKKE at Brøndby køber ham!!

hader agf

12.05.2005, 17:31

@ Jesper Hess


Synes godt om (0)
Synes ikke om (0)

Marc Nygaard til FCK? (13,333% BIF)

» Hvis de virkelig køber ham, vil jeg mene det er en klar fordel for vores
» chancer til næste år! De kampe jeg har set med ham, har han på ingen måde
» virket som en meget kompetent spiller!
» Hvis de kun forstærker sig med ham vil jeg ikke sige at de står stærkere
» end de gør nu!! Håber i hvert fald IKKE at Brøndby køber ham!!

så er vi to. han er måske lige så dårlig so a.sule og m.beck tilsammen og det må da sige bare lidt om hvor dårlig han er!!!

Rene_K

Svendborg,
12.05.2005, 17:43

@ anders_cgn


Synes godt om (0)
Synes ikke om (0)

Læs hellere artiklen om Svärd

Ved ikke om det også står i en anden tråd, men i dagens trykte udgave af T giver Svärd udtryk for sin manglende begejstring for FCK som klub.
Måske han bare er bitter over hans manglende Spilletid i klubben, men han udtaler i hvert fald at han intet føler for folkene i beton-bunkeren, og det kan man jo kun være glad for at høre...

René

---
www.vihardetbedstnaarvibrokkeros.dk

Elmandeeeer

12.05.2005, 17:45
(redigeret af Elmandeeeer
at 12.05.2005, 17:52)


@ Rene_K


Synes godt om (0)
Synes ikke om (0)

Læs hellere artiklen om Svärd

» Ved ikke om det også står i en anden tråd, men i dagens trykte udgave af T
» giver Svärd udtryk for sin manglende begejstring for FCK som klub.
» Måske han bare er bitter over hans manglende Spilletid i klubben, men han
» udtaler i hvert fald at han intet føler for folkene i beton-bunkeren, og
» det kan man jo kun være glad for at høre...
»

Hvor siger du at det står? Han er altså citeret for to fuldstændigt modsatte ting?

Stopper Møller i øvrigt efter denne sæson?

Edit: Sorry, så ikke du skrev Sværd. Troede det handlede om Nygaard.

---
Jeg er MEL.

MKJ

Kolding,
12.05.2005, 17:57

@ anders_cgn


Synes godt om (0)
Synes ikke om (0)

Marc Nygaard til FCK? (13,333% BIF)

Sig mig engang: Hvem fanden tror Marc Nygaard han er?? Napoleon??

Manden burde da have været erklæret fodboldinvalid for mange år siden! Hvis han er heldig, kan han måske lige, men også kun lige, give Poul Hübertz (www.staveplade.dk) kamp til stregen om at starte i en klub som Herfølge...

---
-- Vi skal ud og vise tissemæææænd --

Jesper Hess

Hjemmeside E-mail

Valby,
12.05.2005, 17:58

@ Elmandeeeer


Synes godt om (0)
Synes ikke om (0)

Her er artiklen til dem der ikke har læst den...

SVÄRD: JEG HAR INGEN FØLELSER FOR FCK


Den tidligere FCK-spiller har endelig fundet tryghed i Brøndby

En nøglering. Formet som en Arsenaltrøje med nummer fire på ryggen og navnet Vieira. Sebastian Svärds store idol. Londonklubbens franske anfører, Patrick Vieira.
Det er det eneste, den 22-årige Brøndbyspiller har taget med sig fra sin tid i stjerneklubben. Samt en pose fuld af erfaringer, der gør, at han lyder ældre, end han er, når han taler.
»Jeg har ingen fremtid i Arsenal. Jeg hører aldrig noget fra dem,« konstaterer Sebastian Svärd, der er udlejet til Vestegnen i sæsonen 2004/2005.
Den nærmer sig enden. Og igen står duellen på de danske baner mellem rivalerne fra Brøndby og FC København. Mandag - 2. pinsedag - står de ansigt til ansigt.
For Svärd har kampen en ekstra dimension. Som ungdomsspiller voksede han sig stor i KB, FCKs moderklub, inden han som 17-årig blev købt af de engelske giganter.
Her endte han med at blive lejet ud til FCK, men han har ikke meget til overs for overbygningen efter sit halve år i Parken.
»Jeg har absolut ingen følelser for FCK,« siger Svärd:
»Jeg følte mig aldrig tryg, og jeg blev ikke rigtig brugt derinde. Jeg tror ikke engang træneren (Hans Backe, red.) vidste, hvem jeg var.
Han troede, jeg spillede højre back. Så tænkte jeg bare: er det virkelig så ligegyldigt? FCK var for mig ren forretning hele vejen igennem.
Fik bedre psyke
Men jeg har oplevet forskellige hårde ting i FCK, som har gjort mig stærkere mentalt og givet mig en bedre psyke,« siger Svärd, der efterhånden er blevet accepteret af Brøndbys fans, men til gengæld lige siden har haft FCKs fans imod sig.
Og pibekoncerterne, når Sebastian Svärd har bolden, vil være tilbage, når topholdene mødes på mandag.
»Det er jo ikke en SAS-liga kamp, når de to hold mødes. Det er en Champions League kamp. Tempoet er fantastisk, kulisserne er helt ekstreme, og det er som en finale hver gang, de to hold møder hinanden.
Jeg bliver lige imponeret hver gang.
Og det er ikke kun fansene, der står for rivaliseringen. Som spiller kan man også komme med nogle lidt grove kommentarer. Så snart man krydser den hvide linje, så sker der et eller andet,« siger Svärd, der er faldet godt til i Brøndby:
»Jeg føler, at jeg bliver respekteret for den, jeg er som person, og den jeg er som fodboldspiller. Det har jeg aldrig prøvet før, heller ikke i FCK.
Jeg føler, at jeg har en anden familie i Brøndby, og det har været klart lettere at falde til i Brøndby end andre steder.«
Håber på at blive i Brøndby
Han håber da også, at den nære fremtid ligger på Vestegnen.
»Jeg håber, at jeg får en kontrakt med Brøndby i tre-fire år. Og jeg vil da også gerne snart se noget papir, som kan sikre min fremtid.
I Danmark kan jeg kun forestille mig at være i Brøndby, så hvis de ikke vil have mig, så tager jeg tilbage til England. Til Arsenal. Men så vil jeg også være meget ked af det,« siger han.
Sebastian Svärd nåede ikke at spille i Superligaen, før han tog til London. I Arsenal blev fodbolden og livet sat i perspektiv for midtbanespilleren med svensk mor og ghanesisk far. På den hårde måde.
»Da jeg fik tilbuddet, kunne jeg ikke komme hurtigt nok afsted. Jeg tænkte overhovedet ikke på fordele og ulemper, og jeg lyttede sådan set heller ikke til min agent Karsten Aabrink.
Kom for tidligt afsted
Han sagde, at jeg skulle starte med en mindre klub, for det ville blive svært at slå igennem. Men jeg var helt vild og så Henry og Vieira for mig i tankerne,« husker Svärd, der nåede at spille fire kampe i FA Cup'en for førsteholdet.
Når Svärd ser tilbage, så står det lysende klart for ham, at han overhovedet ikke var klar til den store udfordring, Arsenal var for ham. Han var for ung og for uprøvet.
»Mit spil var egentlig fint nok, men min psyke var ikke god nok til at slå igennem. Jeg var ikke koldblodig nok, og jeg følte mig ikke tryg. Det gør man ikke sådan et sted. Det kuede mig meget.
Følte sig alene
Jeg var meget alene. Der var ingen kære mor. Har du en skidt træning, så får du ikke at vide, hvad du skal gøre bedre. Man er fuldstændig på bar bund, og den engelske mentalitet er helt anderledes.
Den er meget mere hård og aggressiv, og det var med til at sætte mig en tand bagud. Jeg kom som sådan en blød knægt, der bare skulle over at lege lidt. Det er der altså ikke plads til. Der er ikke tid til ikke at præstere, for der er en million spillere om buddet, og de kan altid bare købe en ny,« forklarer han.
»Men jeg blev stærkere mentalt. Jeg ser det som en oplevelse, jeg har lært utrolig meget af,« siger den 22-årige fodboldspiller læsset med minder - og en nøglering.

JerryRice

Hjemmeside E-mail

12.05.2005, 18:07

@ MKJ


Synes godt om (0)
Synes ikke om (0)

Marc Nygaard til FCK? (13,333% BIF)

» Sig mig engang: Hvem fanden tror Marc Nygaard han er?? Napoleon??
»
» Manden burde da have været erklæret fodboldinvalid for mange år siden!
» Hvis han er heldig, kan han måske lige, men også kun lige, give Poul
» Hübertz (www.staveplade.dk) kamp til stregen om at starte i en klub som
» Herfølge...

LOL jeg vil grine dagen lang, hvis fck køber M. Nygaard. Magen til boldspasser skal man da lede længe efter. Det eneste man kan være imponeret over med ham er at han rent faktisk har drevet det til en udenlandsk liga, men seriøst fc bliver herligt svækket, hvis de køber ham, så Holmse køb ham nu!!

hanzy82

12.05.2005, 18:25

@ Jesper Hess


Synes godt om (0)
Synes ikke om (0)

Her er artiklen til dem der ikke har læst den...

Sådan skal det lyde. Jeg er også godt tilfreds med at have ham i klubben, og jeg håber, vi kan holde på ham. Det lyder ikke som om, han har den store fremtid i Arsenal, så mon ikke der bliver fundet en acceptabel løsning, så han kan blive i klub, hvor vi er yderst glade for at have ham. Denne diskussion har dog været oppe og vende mange gange, så den skal jeg ikke begynde igen.

Det kommer hjem.

/Hans

---
"Det var som at se jævne arbejdere mod sande kunstnere, drenge mod mænd, middelmådighed mod mestre. Med det spil har Brøndby ikke blot fortjent at vinde mesterskabet i år, det ville ligefrem være tyveri, hvis andre klubber skulle fravriste dem pokalerne."

Søren K

13.05.2005, 15:41

@ Jesper Hess


Synes godt om (0)
Synes ikke om (0)

Her er artiklen til dem der ikke har læst den...

Tror Laudrup også at han spiller højre back, eller ved Sværd ikke at han spiler højre back?
» SVÄRD: JEG HAR INGEN FØLELSER FOR FCK
»
»
» Den tidligere FCK-spiller har endelig fundet tryghed i Brøndby
»
» En nøglering. Formet som en Arsenaltrøje med nummer fire på ryggen og
» navnet Vieira. Sebastian Svärds store idol. Londonklubbens franske
» anfører, Patrick Vieira.
» Det er det eneste, den 22-årige Brøndbyspiller har taget med sig fra sin
» tid i stjerneklubben. Samt en pose fuld af erfaringer, der gør, at han
» lyder ældre, end han er, når han taler.
» »Jeg har ingen fremtid i Arsenal. Jeg hører aldrig noget fra dem,«
» konstaterer Sebastian Svärd, der er udlejet til Vestegnen i sæsonen
» 2004/2005.
» Den nærmer sig enden. Og igen står duellen på de danske baner mellem
» rivalerne fra Brøndby og FC København. Mandag - 2. pinsedag - står de
» ansigt til ansigt.
» For Svärd har kampen en ekstra dimension. Som ungdomsspiller voksede han
» sig stor i KB, FCKs moderklub, inden han som 17-årig blev købt af de
» engelske giganter.
» Her endte han med at blive lejet ud til FCK, men han har ikke meget til
» overs for overbygningen efter sit halve år i Parken.
» »Jeg har absolut ingen følelser for FCK,« siger Svärd:
» »Jeg følte mig aldrig tryg, og jeg blev ikke rigtig brugt derinde. Jeg
» tror ikke engang træneren (Hans Backe, red.) vidste, hvem jeg var.
» Han troede, jeg spillede højre back. Så tænkte jeg bare: er det virkelig
» så ligegyldigt? FCK var for mig ren forretning hele vejen igennem.
»
» og det er som en finale hver gang, de to hold møder hinanden.
» Jeg bliver lige imponeret hver gang.
» Og det er ikke kun fansene, der står for rivaliseringen. Som spiller kan
» man også komme med nogle lidt grove kommentarer. Så snart man krydser den
» hvide linje, så sker der et eller andet,« siger Svärd, der er faldet godt
» til i Brøndby:
» »Jeg føler, at jeg bliver respekteret for den, jeg er som person, og den
» jeg er som fodboldspiller. Det har jeg aldrig prøvet før, heller ikke i
» FCK.
» Jeg føler, at jeg har en anden familie i Brøndby, og det har været klart
» lettere at falde til i Brøndby end andre steder.«
» Håber på at blive i Brøndby
» Han håber da også, at den nære fremtid ligger på Vestegnen.
» »Jeg håber, at jeg får en kontrakt med Brøndby i tre-fire år. Og jeg vil
» da også gerne snart se noget papir, som kan sikre min fremtid.
» I Danmark kan jeg kun forestille mig at være i Brøndby, så hvis de ikke
» vil have mig, så tager jeg tilbage til England. Til Arsenal. Men så vil
» jeg også være meget ked af det,« siger han.
» Sebastian Svärd nåede ikke at spille i Superligaen, før han tog til
» London. I Arsenal blev fodbolden og livet sat i perspektiv for
» midtbanespilleren med svensk mor og ghanesisk far. På den hårde måde.
» »Da jeg fik tilbuddet, kunne jeg ikke komme hurtigt nok afsted. Jeg tænkte
» overhovedet ikke på fordele og ulemper, og jeg lyttede sådan set heller
» ikke til min agent Karsten Aabrink.
» Kom for tidligt afsted
» Han sagde, at jeg skulle starte med en mindre klub, for det ville blive
» svært at slå igennem. Men jeg var helt vild og så Henry og Vieira for mig
» i tankerne,« husker Svärd, der nåede at spille fire kampe i FA Cup'en for
» førsteholdet.

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580406 indlæg i 27827 tråde, 12751 registrerede brugere, 304 brugere logget ind(1 registrerede, 303 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^